at finde 1. partialtone, 2. partialtone, 3. partialtone osv. for en stående snorbølge
at finde bølgelængden for de stående bølger, og at bestemme de tilhørende frekvenser
at beregne snorbølgens hastighed
at ændre på snorlængde, snorkraft og snortype for at se, hvilken indflydelse det har på frekvensen
Teori
En bølge er energioverførsel uden materialeoverførsel, vi arbejder med to forskellige bølger både transversal og longitudinale bølger. Når en bølge går gennem en anden bølge, forstærker eller svækker de hinanden. Dette kaldes interferens. Der findes både konstruktiv og destruktiv interferens. Konstruktiv interferens er når to bølger forstærker hinanden, mens destruktiv interferens er når bølgedalene kolliderer og udligner hinanden. Inden for interferens er der en speciel form for interferens der kaldes stående bølger. Stående bølger opstår når to periodiske bølger med samme amplitude og frekvens bevæger sig mod hinanden. Øger vi frekvensen, vil der opstå overstigninger, da dele af snoren hele tiden bevæger sig op og ned på samme sted der står helt i ro. Dette er et knudepunkt i den stående bølge. Knuder er destruktiv interferens og bugerne er konstruktiv interferens. Stående bølger skabes af resonansfrekvenser, som er nogle specielle frekvenser. Resonansfrekvensen afhænger af materialet der bruges. Ved at gange afstanden mellem et par knudepunkter med to, får man bølgelængde på de bølger der danner de stående, nemlig de vandrende bølger.
Det er gratis at oprette en konto