At være pinligt berørt er en bemærkelsesværdig ting. Hvorfor eksisterer der sådan en menneskelig tendens, som stort set alle oplever? Hvem tillader denne ubehagelige rødme, efterfulgt af alt for store sommerfugle i maven – næsten som var det store fugle, der kæmpede en sej kamp, for at bryde løs af denne klaustrofobiske fornemmelse? Nikolaj Mangurten Lassen mener, at pinlighed er et tegn på den moral, og den opfattelse af hvad der er rigtig og forkert i de sociale sammenhænge vi lever i. Pinligheden prøver her at genoprette de brølere vi laver, der bryder den moralske og sociale orden. Om det er en sød fyr vi slår en prut overfor, eller om det er de få erindringer man endnu har, om samtalen med chefen til firmafesten, i en alt alt alt for beruset tilstand – den sociale norm bliver brudt. Dette lyder som en ellers ret så uønsket situation, så hvorfor er vi så tiltrukket af, at opleve pinligheden i diverse medier? Om det er Amalies sprog-brøler på facebook, eller Frank Hvam der igen latterliggøre sig selv – vi elsker det!
Jeg har ofte fundet mig selv, midt i en pinlig situation. En situation, hvor jeg har bevæget mig væk fra det ideelle billede, som jeg ellers ønsker at se mig selv i. Det perfekte menneske – fejlfrit og proppet med værdier og normer nutidens samfundet hylder. Jeg har selv opbygget mit eget spejlbillede. Det er bygget på, hvordan jeg fremstår i forskellige situationer. Hvilke sider af mig selv, jeg med glæde viser frem. Men det spejlbillede ændres, alt efter hvor jeg befinder mig henne - alt efter, hvilken maske jeg bærer. Ikke blot fordi, jeg fremstår forskelligt, alt efter hvilken maske jeg har på, men også fordi, det er nogle forskellige kvaliteter, der optræder i forbindelse med disse masker. Pinligheden optræder altså, når jeg bringer en maske ind på et felt, hvor den ikke hører til.
Det er gratis at oprette en konto