Familiens mange historier

Du kender det sikkert. Når ens forældre kommer med en bemærkning, som man ikke selv mente var okay eller lidt for privat. Forældre har en helt særlig evne til, at gøre deres børn pinligt berørt. Især hos teenagere er det super træls, når ens forældre lige synes, at alle kollegaerne skal have en lille historie med på hjemvejen…

Konfirmationen: festen for forældre der vil være pinlige. Her har alle forældre en slags rettighed til, at gøre deres børn så pinligt berørte, som de lige føler for. I hvert fald til min egen konfirmation var mine forældre glade for denne mulighed. De fyrede den ene historie af efter den anden. Så sidder man der, i fint jakkesæt i og en alder af fjorten, lige i midten af det hele, og alle kigger op på ens forældre, og skifter lynhurtig synsretning mod mig og grinte ualmindelig højt. Og for at gøre det hele værre, så var det ikke kun mine forældre, der havde nogle ”sjove” historier om min barndom. Mine onkler havde også noget at sige. Selv mine søskende mente, at de skulle op og sige noget foran dem alle sammen. Tænk at de kunne finde på det, de to ved alt, hvad jeg i mit liv har lavet, både godt og skidt, også mente at de havde en lille ting, og deres var endda en quiz, hvilket vil sige, at de fortalte lidt om rigtig mange historier. De fortalte starten på en historie, og gav så valgmuligheder til resten af historien, og så kunne folk blive fordomsfulde…. Det værste var, at efter deres taler var færdige, og efter alle havde spist op var der fritid… og man skal ikke give forældre fritid til en konfirmation, når de er glade for at fortælle historier. Der var mindst dobbelt så mange historier fortalt efter maden. Men jeg forstår dem godt. Vores familie har det med at være glade for at fortælle og modtage historier, samtidig har vi et konkurrence-gen, som kan bruges altid. I denne sammenhæng handler dem om, at have de bedste historier. Og som værtsfamilie skal man altid være den, der har de bedste og de sjoveste.