Besøg i Anne Franks hus: en personlig oplevelse

Det kolde rum hvor familien Frank gemte sig i 2 år for nazisterne, var pludseligt en del af mig. Følelsen af tomhed, angst og frygt kunne jeg fornemme da jeg trådte ind i Anne Franks hus, som er beliggende i centrum af Amsterdam og er stedet, hvor Anne Frank skrev sin berømte dagbog. Et historisk museum der pludselig blev til virkelighed.

Jeg læste Anne Franks dagbog som 11-årig og fik i dag som 20-årig følelsen af, at jeg var til stede under 2. verdenskrig sammen med Anne Frank og hendes familie. Jeg træder ind i familien Franks opgang, hvor jeg med det samme mærker den tyske besættelse af Holland. Jeg bliver kold i kroppen som var jeg nøgen i snevejr. Gangen ligner egentlig alle andre, men er bare tom og uden møbler. Det er den fordi tyskerne fjernede alle møbler, straks efter at familien var blevet ført bort i 2. verdenskrig. I stedet er der en udstilling af dokumenter og andre genstande fra ”dengang”. Historien igennem huset, bliver ikke kun ført frem igennem min hukommelse, men fortælles også ved hjælp af dagbogscitater skrevet på væggene. De starter i den kolde opgang og slutter i det lille mørke rum ovenpå. Der er desuden videooptagelser fra den historiske tid, der får min viden genopfrisket. Det bliver en opfriskning af hvor god en familie der forlod huset. Jeg går videre i huset og ser værelserne, som er store og firkantede. Et hus fra gamle dage, med store lyse rum og højt til loftet. Jeg kan føle en familie. En familie der er i gang med de almindelige hverdagsrutiner, og ikke frygter andet end at kartoflerne vil brande på. Der er liv i de store værelser. Jeg går igennem huset og ser både det detaljerede toilet med blåt mønster og det kolde spejl, jeg næsten ikke turde kigge ind i. Inden længe ved jeg, at jeg vil nå det lille mørke rum. Rummet der ikke er større end et musehul. Oppe ad de smalle trapper går jeg langsomt, fordi jeg er bange for at møde Anne. Der står en bogreol for enden af trappen. Jeg husker pludseligt bogreolen; Annes familie havde sat den foran en dør, for at gemme sig for nazisterne. Nu er jeg kommet op for enden af trappen, og venter på at se rummet - hvor Annes familie opholdt sig i to år. Rummet er lille og dystert, og jeg får kuldegysninger på huden, som om jeg er bange for noget. Jeg synker hårdt og får øje på den lille familie der sidder inde i rummet, og kun har hinanden. Jeg hører en stemme der siger ”jeg er ung og har mange skjulte egenskaber; jeg er ung og stærk. Jeg husker, at det står beskrevet i Annes dagbog. Rummet lyser pludseligt op, og jeg kan se de mørkegule vægge der får rummet til at smile. jeg skynder mig videre, for at finde de andre fra min klasse. Jeg havde aldrig forestillet mig at dette museum ville få Anne Frank til live igen. Anne Franks dagbog overlevede HolocaustDagbogen lå pænt åbnet inde i Anne Franks hus. En kvadratisk bog i svag rød- og grønternet stofbind. Bogen er låst inde, og er en del af oplevelsen. En sand historie der bliver bragt til live mange år efter den blev skabt. Dagbogen beskriver det som Anne føler, men huset beskriver den følelse jeg føler, efter jeg har læst Annes dagbog.