Analyse af Anne Franks dagbog

Anne Franks dagbog handler om en pige som lever under 2. Verdenskrig i Holland hvor hun, hendes familie og venner er gået i skjul i ?Prinsensgracht 263 i? for alle nazister. Anne er ikke helt sikker på hvad der egentligt foregår, hun ved bare at der er krig og at de skal gemme sig. Hun ved ikke at der er en stor chance for at dø. Ud over krigen handler Anne Frank også meget om hendes liv som teenager, og hvordan hun begynder at tænke på forelskelse og udseende. Anne blev født i 1929 i Frankfurt am Main, hun var en fuldblods jøde. I 1933 emigrerede hun sammen med sin mor og far og sin søster Margot til Holland. I 1942 til hendes 13 års fødselsdag fik hun en dagbog af hendes forældre. Hun blev meget glad for den og begyndte at skrive i den hver aften. Hun kaldte sin dagbog ?Kitty?. Anne kunne godt lide sin familie og sine venner. Før krigen havde hun mange gode venner men havde altid manglet en bedste ven. S. 13. L. 7. Hun skrev at hun syntes at mange af hendes venner var meget barnlige og derfor skrev hun til sin dagbog som om det var hendes bedste veninde, for den kunne hun fortælle alt. Men selv om hun havde dagbogen ville hun stadig gerne have en rigtig ven. I 1942 gik hun under jorden sammen med sin famlie og en anden familie. De flyttede ind i et baglokale der hørte til et kontor. Den anden familie var hr. og fru van Daan og deres søn Peter. I starten synes Anne at Peter var dum og doven. S. 34. L. 25. Men jo længere tid der går syntes hun at han bliver sødere og sødere, og bliver måske også forelsket i ham. I slutningen af bogen finder Anne ud af at Peter ikke var den hun troede han var. På side 262 linje 7 skriver Anne at Peter tror ikke nok på sig selv, og det kan hun ikke lide. Anne holder stadig af Peter, men bare ikke på den samme måde. Peter var ikke den eneste dreng der godt kunne lide Anne. Anne havde mange beundrere mens hun stadig gik i skole. Drengene havde altid godt kunnet lide hende, og det synes hun var sjovt. S. 22. L. 18. På side 17 linje 1 fortæller Anne at hun snakkede meget i timerne, så meget, at hun fik straffestile for. Straffestilene hjalp ikke, så lærerne lod hende bare snakke. Men Anne kunne stadig godt lide sine lærere S. 16. L. 31. Hun var også nogenlunde i skolen. Hendes søster Margot, var rigtig god i skolen, og det irriterrede Anne lidt. Hun ville gerne vise at hun kunne noget. Derfor læste hun rigtig meget, også da de var gået under jorden. Der var det mest fordi hun ikke ville gå første klasse i mellemskolen om igen efter krigen.