Metaller

Metaller har en tendens til at afgive elektroner, hvorved de bliver positive ioner - de er elektropositive. De frie elektroner, der er afgivet, danner en omkringliggende elektronsky, som holder metalionerne sammen i et metalgitter. Gitteret giver et metal dets glans, mens de frie elektroner muliggør strøm- og varmeledningen gennem stoffet. Grunden til, at metaller er el-ledende er, at elektronerne i metallet let hopper fra ét atom til et andet - ca. med 1000 km/s. Metaller har en særlig metalglans i overfladen. Nogle metaller bliver dog let matte i overfalden. Vi siger, at de anløber. Metalglansen kan genskabes, hvis de bliver pudses eller slibes i overfladen. Alle metaller er faste stoffer bortset fra kviksølv, der er flydende ved stuetemperatur. Metaller kan oftes smeltes sammen til legeringer, dvs blandinger af flere metaller. Legeringer har metalegenskaber. Når uædle metaller bliver matte i overfladen, skyldes det, at de reagere kemisk med stoffer i luften som fx oxygen og vanddamp. kemikere taler ikke om, at metallerne anløber, men om, at de korrodere. korrision betyder altså kemisk nedbrydning. Jern bliver til det røde rust, når det korrodere i fugtigt luft. kobber bliver grønt i overfladen, når det påvirkes af vand, oxigen og kuldioxid fra luften. Det grønne stof kaldes for ir. Ir ses fx på gamle tage af kobber og på statuer af bronze, som også indeholder kobber. Et ædelt metal korrodere ikke. Det reagere med andre ord ikke med luft, vand og andre stoffer. Guld, platin og pallidium er eksempler på ædle metaller. Sølv ligger på grænsen mellen de ædle og uædle. Vi har også undersøgt om, hvordan vi får glansen frem i metallerne. Vi tog et stykke sandpapir, og gned det på vores valgte metal, for at rense det f.eks. for rust og andre urenheder. Da metallet var ordenligt renset, kom den blanke overflade til syne. Derefter skrev vi ned på vores ark, hvad der kendetegnede de valgte metaller. Resultater: Jern: sølv, mat og mellemvægt i forhold til andre metaller. Messing: Skindende guld og let vægt