Historien om Erik

Erik er tolv år nu, men meget moden af sin alder. Erik, hans mor og far bor i en villa, i Randers. Erik’s far er bankdirektør. Det tjener han godt på. Erik gik tidligere på Frydendal Skole, i Aalborg. Erik hader og har altid hadet musik. På Frydendal Skole i tredje klasse, i musiktimen fandt episoden med Fru. Jørgensen, hvor han stillede sig på hendes fødder, skubbede hende, og kastede stole ned på hende sted. Dengang boede de ved øen. Nu var Erik startet på en ny god skole i Randers. Der var heldigvis ikke så meget musik. Efter Erik og hans familie flyttede fra øen var hans forældre blevet meget konservative. De gik meget op i klassisk musik, og gik meget mere i kirke end de nogen nogensinde havde gjort. Ikke noget Erik var glad for. En dag da Erik kom hjem fra skole, sad hans mor og far inde i stuen. “Velkommen hjem skat” begyndte Eriks mor. “Far og jeg har noget vi gerne vil tale med dig om”. Erik satte sig pænt ned i den anden sofa. “Vi har tænkt os melde dig til violin” sagde Eriks mor begejstret. “nej,nej det må ikke. I ved hvor meget jeg hader musik” svarede Erik bedene. Behøvede de virkelig vække Eriks værste mareridt til live. “Det starter på onsdag” svarede Eriks mor koldt. Eriks mor og far skulle lige til at gå, da Erik råbte vredt “jeg nægter!”. Erik rejste sig fra sofaen, og kiggede dybt i hans mors vrede øjne. “hvor vover du at tale sådan til mig” Råbte hun. Erik ignorerede hende, og gik med hastige skridt ind på sit værelse. Han låste døren. Han pakkede en taske med tøj, og tog de sidste penge fra hans sparegris. “Hvis du ikke kommer ud lige nu bryder vi igennem døren og sender dig på et skib til Amerika” råbte hans far arrigt gennem døren. Da Erik ikke kunne komme ud af døren, tog han vejen ud af vinduet. Der var heldigvis ikke så langt ned. Erik gik og gik og gik, uden at vide hvorhen. Hvor skulle Erik gå hen? han var jo løbet hjemmefra, alle ville sende ham hjem hvis de viste Det. Det var ved at blive mørkt, så Erik måtte finde et sted sove. I udkanten af skoven lå der en lille hytte. Den så ret forladt ud. Erik åbnede stille den meget knirkende dør. Han kiggede sig omkring. Der var en seng, et lille bor og en bogreol. Udover de mange spindelvæv og de kravlende edderkopper var det et fint sted. Klokken var mange, så Erik lagde sig til at sove. Erik vågnede næste morgen, ved en stærk rumlen fra hans mave. Erik var nødt til at få noget at spise. Han tog 50 kr. fra sin pung, og gik ind til byen. Erik gjorde stop hos en bager, med nogle meget indbydende flødekager. Erik købte tre, og var stopmæt, da han havde spist dem. Erik stivnede. Der hang efterlysninger om ham over det hele. På dem stod der: Erik klokkelund savnes. hvis nogen finder ham så ring på det følgende nummer. 12457638. Nedenfor var der et billede af ham. Erik vendte sig om og kiggede på den mand, der med et jerngreb holdt Erik fast. Den store mand grinede hånligt “din mor og far venter på dig”. Den store mand slæbte Erik hen til deres villa hvor, hans mor og far ventede ham. Næste dag skulle Erik med et skib til amerika.