Dagen er kommet, Lisas kæreste, Jonas, skal udstationeres til Kabul.
Lisa har de seneste dage grædt, været sur og brokket sig over Det Danske Politi, der nu har besluttet at sende Jonas til Afghanistan, som livvagt for Kai Vittrup, mens Jonas både har glædet sig, men også har haft en følelse af frygt, for om der vil ske ham noget, eller Lisa for den sags skyld, om Lisa vil vente på ham, om Lisas graviditet vil gå godt, og alt andet der er værd at frygte, når man tager til et af de farligste steder i verden, og efterlader sin fire måneder-gravide kæreste tilbage i Danmark.
Lisa går ud i garagen, starter den gamle Golf med besvær og bakker den ud af carporten. Jonas kommer traskende ud af hoveddøren, med sine to store kufferter og i ørken-uniform, hvorpå man kan se alle hans 4 medaljer, som han tidligere har fået, da han var soldat i Khartoum. Lisa tørrer en tåre væk fra sin kind, da Jonas smider kufferterne i bagagerummet. Hun låser døren op for ham, og han sætter sig ind i bilen. De kører mod Kastrup Lufthavn i stilhed. Tavsheden brydes først, da Lisa siger ''nu er det nu'', slukker bilen, og stiger ud på lufthavnens parkeringsplads. Jonas bliver mødt af en glad Kai Vittrup, som kommer gående i mod dem med en vogn til kufferterne. Kai hilser på Jonas, og Jonas præsenterer Lisa. De går alle tre mod indgangen, Jonas og Lisa hånd i hånd, mens Kai kører vognen med kufferterne.
Det er gratis at oprette en konto