1 / 2 sider - klik for at bladre

Stænderforsamlinger i Danmark: Historie og funktion

  • Historie
  • 8. klasse
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Stænderforsamlinger i Danmark: Historie og funktion er en historie-opgave til 8. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (597 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 11. oktober 2014.

Denne opgave redegør for stænderforsamlingernes historiske udvikling og funktion i Danmark. Den beskriver deres begrænsede indflydelse under enevælden og årsagerne til deres genindførelse i 1834, herunder presset fra Det Tyske Forbund. Opgaven diskuterer også kongens officielle og reelle begrundelser for at etablere forsamlingerne.

Redaktørens vurdering
7 God
Opgaven giver en klar og informativ gennemgang af stænderforsamlingernes historie og funktion i Danmark, besvaret i et overskueligt Q&A format.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
7
  • 1834
  • christian 1.
  • dansk historie
  • demokratiudvikling
  • enevælde
  • kong frederik
  • reformationen
  • slesvig holsten
  • stænderforsamlinger

Gengiv kort med dine egne ord hvad de to tekster handler om:Stænderforsamlinger:

En stænderforsamling var ikke som et folketing. De kunne ikke bestemme noget. Ikke alle kunne stemme og kun dem der ejede en vis mængde land kunne stemme, og det var kun en lille del af landets befolkning.De fire stænder var adelen, gejstligheden, borgerne i byerne og bonderne. Hver stand havde en repræsentant som skulle til en såkaldt stænderforsamling hvor man diskuterede politik og bl.a. statens økonomi. Men bestemte ikke noget, det var kun kongen der bestemte og han kunne selv vælge om han ville følge repræsentanternes råd.

Den første stænderforsamling blev indkalt af Christian den 1. i 1468. Derefter blev stænderforsamlingen sjældent indkalt, og det var kun når noget meget vigtigt skete.

I 1536 blev der holdt et møde om reformationen. I 1660 blev der holdt møde om enevælden.Når enevælden blev indført var stænderforsamlingen overflødisk.

Kong Frederik ville ikke afholde stænderforsamlinger i starten. Han mente at hans magt ville nedsættes hvis befolkningen fik mulighed for at diskutere politik.Men Det Tyske forbund pressede Kong Frederik og han var nødt til at rette sig efter, for han regerede også over Slesvig og Holsten hvilkets befolkning var tysk.

I 1834 var der 4 landsdele I Danmark – Sjælland, Jylland, Slesvig og Holsten. Hver landsdel fik sin egen stænderforsamling.Kilde:

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver