Jeg havde holdt ham i hån-den, jeg havde haft ham i mine arme, vi havde set hin-anden i øjnene, jeg havde grædt på grund af ham, jeg havde tænkt på ham og alt sammen adskillige gange, men så var der den dag: d. 2. juni 2009. Dengang han stjal mit første ”kindkys”. Huset havde været fyldt med unger, der fejrede min lillesøsters fødselsdag. Han og jeg havde siddet på mit værelse og set film og bare råhygget. Da jeg så fulgte ham hjem, som jeg plejede, steg han af cyklen, gik hen til min og kyssede mig blidt på kinden. Det blev en smu-le akavet, fordi jeg blev så chokeret og glad, at mine hænder rystede så voldsomt, at jeg sagde undskyld og så jeg kastede mig ud i en 180 graders vending, og cyklede hjem med 90 km/t. Det var dengang ved Forbundssko-lens cykelstativ, og jeg var brændt varm på ham, og tænkte på ham resten dagen. Jeg er glad for, at jeg ikke går på den skole længere, fordi så ville jeg se det for mig igen og igen – hver dag når jeg cyklede til og fra skole, og det ville være for meget. Og nu er han min bedsteven, så et kindkys får jeg da i ny og næ, fordi ”Jeg er så dejlig”, og der kan jeg kun sige: ”I lige måde”.
Det er gratis at oprette en konto