Kunsten af at være alene, en ubeskrivelig vigtig ting i en tid hvor ingenting er som forudset, og hvor en god facade kan skjule selv det mest knuste hjerte. Nogle mennesker holder af at være alene, men ensomheden er ikke nem, hvis man i tankerne aldrig rigtig er alene. Kunsten af at være alene forsøger Louisa i novellen ” En kærlighedshistorie” af Naja Marie Aidts fra novellesamlingen vandmærket 1993, netop at finde, ved hjælp af hendes kærlighed til utallige ting i hendes lejlighed, men hvor længe er det muligt at flygte fra et knust hjerte?
I novellen “ en kærlighedshistorie” hører man om en ung kvinde ved navn Louisa. Louisa bor alene i sin lejlighed og kommer sjældent ud af den. Lejligheden, Louisa bor i, beskrives som uhygiejnisk og med møbler og andre sager overalt omkring hende. I historien hører vi, om alt det Louisa elsker. Hendes lange bade, samtaler med banafluerne, den varme mad og te og hendes seksuelle lyster. I Louisas hus samler sig utallige sorte biler, som til sidst generer naboen så meget, at de tilkalder en socialrådgiver, læge, låsesmed, politibetjent og skadedyrsbekæmper, som saver kæderne til Louisas indelukkede lejlighed over og henter hende.
Historien starter in medias res : ”Louisa er i sin lejlighed, og det er længe siden hun har været ude af den” (s.43, l. 1). Man bliver altså her smidt direkte ind i historien og bliver nysgerrig over, hvorfor det mon er længe siden, hun har været ude.
Det er gratis at oprette en konto