De snakker om dig

Det er Julie og mig på en bænk i et hjørne af skolegården i pausen mellem matematik og dansk. Vi er i midten af februar, og det er pissekoldt. Jeg ryger. Julie kikker ned på sine fingre, fletter dem ind i hinanden, ud igen. Og så siger hun det. ‘’De snakker om dig. Om dig og Daniel.’’ Mit blod. Det stiger til hovedet. Eller holder op med at løbe rundt, jeg er ikke sikker. ‘’Hvem gør?’’ kvækker jeg. ‘’Nogle af dem fra klassen. Blandt andet’’ Jeg skodder. På en måde har jeg vel hele tiden vidst, at det ville komme, men alligvel var jeg nok ikke helt forberedt. Slet ikke. ‘’Mads kom hen til mig i går,’’ siger hun, mens hun tegner et usynligt mønster på jorden med spidsen af sin sko. ‘’Han spurgte, om det passede’’. Jeg tager et ordenligt hiv af cigaretten. Hvorfor skulle de alle være så nysgerrige? ‘’Ingen ved det. Alle snakker om det’’ siger jeg med lidt usikker stemme. Jeg smiler skævt til Julie. ‘’Men hvis det ikke passer hvorfor fortæller du så ikke bare sandheden til de andre?’’ Jeg smider cigaretten og tramper på den med mine nedslidte Converse Allstar sneaks. I november var de helt nye og hvide men vinteren havde gjort dem mørke. Farven på dem mindede mig lidt om mine tanker. Mørke og spredt ud over det hele. Jeg kunne ikke bare fokusere på en ting. Jeg havde for meget i tankerne. ‘’Skal vi ikke til at komme tilbage til klassen?’’ Jeg kigger væk fra mine sko og op på Julie. Hun nikker. Vi går over mod døren som fører ind til