”En tyskers historie” er Sebastian Haffners, en tysk jurist og journalists, erindringer fra tiden 1914 til 1933. Bogen er skrevet i 1939 men blev først udgivet efter forfatterens død i 1999.
Dette uddrag handler om en ung jura studerende, som beskriver nogle begivenheder der voldsomt præger en tilfældig dag i hans liv. Dette er dagen før den store boykot af jødiske forretninger, jødiske varer, jødiske læger og jødiske sagførere. Det han beskriver, er en oplevelse af noget, der er så skræmmende og umenneskeligt, at det næsten for ham fremstår som uvirkeligt. Dette forfærdelige sker i selve civilisationens hjerte, hans ”hellige”, hermetisk til omverden aflukkede rum, det som han selv kalder sit retort – biblioteket i kammerretten.
Han beskriver også hvordan han allerede ved dette første møde med nazismen på en måde bukker under for denne overmagt.
Umiddelbart er den 31 marts 1933 en almindelig dag som alle andre - i hvert fald til at begynde med.
Det er dagen, før det bliver alvor med en landsdækkende boykot af de jødiske forretninger. Der er allerede blevet indført en del skærpelser overfor jøder. Sebastian er på vej på arbejde og vi kan tydeligt se, at det er noget han virkelig holder af og føler for. Han går ind i bibliotekssalen for at arbejde på en sag. Han beskriver den specielle atmosfære, der hersker derinde. Det er en atmosfære som han nyder, ja nærmest elsker meget. For ham føles det, som at træde ind i en helt anden verden. En fredelig verden hvor det dominerende er det intellektuelle. Denne verden summer af store tanker, som bliver udviklet uden nogen form for forstyrrelser. Her, er de fysisk store og stærke vagter som normalt ikke ville vige tilbage for nogen, ydmyge og fulde af agtelse for de lærde og læsende mennesker i biblioteket. De lister stille rundt og prøver at gøre sig så usynlige som muligt for ikke at forstyrre i dette tankens univers.
Det er gratis at oprette en konto