Der er én profil, som alle bruger det meste af deres tid på. Ét fællesskab, der binder os sammen. Nemlig os selv. Vi i Vesten er nemlig ramt af en narcissistisk epidemi, hvor der kæles for selviscenesættelsen, søges efter eksistensberettigende anerkendelse og bekræftelse, og hvor trangen til at blive set er tiltaget. Vi, os selv, er blevet verdens centrum. Dette er, hvad Lasse Lavrsen giver udtryk for i sin artikel ”Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene?” trykt i Information den 1. feb. 2008.
Lasse Lavrsen fortæller om, hvordan et topdynamisk samfund er i konstant udvikling, og at vi konstant er på jagt efter anerkendelsen gennem sociale relationer med alle de midler, vi kan få fat på. Han bruger begrebet ”nynarcissisme” og underbygger sine påstande blandt andet af citater fra psykologen Lars Lundmanns bog ’Hvem er jeg - om narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund’. Lavrsen mener, at denne nye narcissisme kom til for et par årtier tilbage, og er kendetegnet ved at have et strategisk element i selvpromoveringen for at opnå anerkendelse. Narcissismen, man har talt om siden Freud, brød igennem i 80’erne, men siden har vi fået helt nye måder, hvorpå vi kan dyrke vores eget selvbillede. Lasse Lavrsen mener, det skyldes, at subkulturene er mangedoblet og baggrundet dagens medieudbud. Han siger nemlig, at mulighederne for at opnå berømmelse er blevet meget mere tilgængelige for os mennesker. Vi publicerer os selv via lyd, billeder, video, blogs, Instagram, Facebook og mange flere. Vi har altså større muligheder for at indgå i sociale sammenhænge på talløse netværkssider. Problemet er ikke som sådan selve narcissismen, men dét, som udviklingen medfører - nynarcissismen. Nogen vil ikke kunne følge med. Et citat Lasse Lavrsen bruger af Lars Lundmann beskriver meget omfattende denne pointe: "Fordi det er blevet så let at promovere sig selv, er den nye narcissismen blevet mere beregnende end tidligere i sit forsøg på at opnå anerkendelsen, og vi er blevet bedre til at bruge og aflæse de koder, der omgiver os. Men der er en fare ved den tankeløse jagt på anerkendelse. I det øjeblik, du opnår anerkendelse gennem noget, du måske ikke er, eller som du i virkeligheden ikke har lyst til at være anerkendt for, opstår en grundlæggende konflikt i dig selv. Og så opstår tomhedsfølelsen."
Det er gratis at oprette en konto