Analyse af 'Det ordentlige menneske' og 'Det kolossale menneske'

Det ordentlige menneske kan defineres på mange måder, men vi kan aldrig blive enige om, hvordan man gebærder sig blandt andre mennesker. Henrik Jensen mener, at vi er for mange, der ikke er ordentlige mennesker. Det udtaler han i et udsnit fra debatbogen ”Det ordentlige menneske”, der udkom i 2009. Henrik Jensen argumenterer for, at der er to forskellige slags mennesker - dem der skiller sig ud, og dem der følger strømmen. Ifølge Henrik Jensen skyldes dette en del af opdragelsen. Allerede fra barn lærer vi, hvad der er rigtig og forkert. Vores forældre har selvfølgelig en indflydelse på vores fremtidige liv. Deres opdragelse har en afgørende betydning. Forfatteren har en klar holdning til et samfund bestående af ordentlige mennesker, men det kan ikke lade sig gøre, uden at det involverer opdragelsen. Han sætter med sin bog fokus på, hvordan han mener, man kan definere det ordentlige menneske. Gennem brug af diverse argumentationsformer får han sagt, at det gode menneske ikke ønsker at blive belønnet for sine gode gerninger. Kan han have ret i det?

Henrik Jensen retter læserens opmærksomhed hen på den kendsgerning, at man ikke bliver født som et ordentligt menneske, men kan formes til det. Vi opdrager vores børn til krævende egoister, fordi vi frygter, at vores børn vil blive ”dørholdere” for andre mennesker. Vi kender ikke fremtiden, og vi ved ikke, hvordan den kommer til at se ud. Konkurrence fylder så meget i vores verden nu, så hvorfor skulle det ikke blive mere ekstremt med tiden? For at komme frem i livet, er man først og fremmest nødt til at konkurrere med sig selv og andre - dette sker i barndommen. Et eksempel kan være i hjemmet, hvor to søskende har tegnet hver sin tegning, men hvis er flottest? Man bliver ældre og skal op til eksamen, hvor man igen både konkurrerer med sig selv, men også alle ens klassekammerater, som har været oppe til eksamen inden en selv. Vi ønsker den bedste karakter for os selv, og misundelsen hænger i luften, hvis karakteren for den sjuskede elev er højere. Derfor er det da også klart, at vi opdrager vores børn som egoistiske og krævende mennesker, men samtidig ønsker vi også, at de skal være høflige, venlige og taknemmelige. Vi ved dog ikke, hvad dagen bringer i morgen, og derfor frygter vi at gøre dem til andres tjenere - muselmændene som han kalder dem.