Alle mennesker har brug for identitet, som er specifik for hver enkelt person.
Vi har alle brug for en ideologi, kultur og værdier, der gør, at vi føler os trygge og får, opbygget denne identitet.
Nogle gange støder man ind i maskerede mennesker, disse mennesker har en rolle, men ingen identitet og ingen personlighed. De ligner noget, men er højest sandsynlig noget helt andet.
Denne problemstilling tager Ole Wivel (derefter OW) fat i sit digt Karneval fra digtsamlingen Templer for Krybele fra 1961.
I første strofe i digtet Karneval beskrives et lystigt karneval, hvor udklædte mennesker danser, forlyster sig med hinanden, prostituerer sig og tager rusmidler. I første strofe beskrives karnevalet, ord som nat, ekstase, drukne og mescalin gør os klar over, at det er dystert, unaturligt og uforklarligt. Jeg får indtrykket af, at det er den græske gudinde Krybele der bliver dyrket, da hun er gudinde for liv og frugtbarhed. Først fordi personerne i digtet danser som haremskvinder, der ridder på drukne sømand og der er blottede bryster, men også fordi digtsamlingen hedder Templet for Krybele. Mickey Mouse som er beskrevet i digtet, er et symbol på underholdning og barndom, som lige pludselig bliver sat i en seksuel sammenhæng, som han står der og omfavner en dames bare bryster. Mickey Mouse bliver næsten uhyggeligt, idet han står med sine store øre og glade sit smil og virrer tungsindigt med sit store hoved af plys.
Det er gratis at oprette en konto