Joyce Travelbee (1926-1973) er en anden amerikansk sygeplejerske, som har haft stor indflydelse på grundlaget for psykiatrisk sygepleje.
Travelbee beskæftigede sig med de mellemmenneskelige kendetegn ved sygepleje i psykiatrien i 1960'erne. Ud fra et menneskesyn om det unikke individ kombinerede Joyce Travelbee forståelsen af det enkelte menneskes håb og søgen efter mening med en målrettet tilgang til plejen, som var inspireret af sygeplejeprocessen.
Travelbee mente, at patienterne på den tid i høj grad var blevet til objekter for plejen, altså nogen, som blev behandlet på og derfor ikke blev set som mennesker.
Joyce Travelbees tanker blev banebrydende for store dele af den senere psykiatriske sygepleje. Travelbee mente, at vi alle har muligheden for at udvikle os, hvis vi får den individuelle støtte, som vi har behov for.
Derfor skal vi som personale forholde os til alle mennesker som unikke individer, og den, som har en psykisk sygdom, skal først og fremmest ses som et menneske, der kommer til os for at få hjælp.
Hun havde især fokus på at:
fjerne de traditionelle roller, som personale eller patient ofte påtog sig
vi kun i et "menneske til menneske-forhold" kan etablere relationer, hvor der kan ske positiv udvikling
den enkeltes oplevelse af egen sygdom er langt vigtigere for sygeplejen end diagnose.
Det er gratis at oprette en konto