Wo' Faar i Hjortshøj: en folkefortælling

vSkævhals, fordi han bar sit Hoved lidt paa skraa. Man fortalte, at han havde faaet den Skavank en sen Nattetime paa Vejen fra Egaa til sit Hjem i Hjortshøj.Bedst som han gik, begyndte det at snurre og bruse omkring ham, som havde han stødt en Flok Agerhøns op. Han havde ingen Bøsse med sig, og det var et Begmørke, saa man ikke kunde se en Haand for sig, men af gammel Vane smækker Præsten sin Egekæp til Kinden og sigter efter Lyden.

Og det blev et langsommeligt Sigte, for enten maa Klokken i det samme have slaaet 12, eller det det, han sigtede efter, maa have været af den Slags, som man gør bedst i at lade fare i Fred,

En Dag, han var ude med Bøssen, rendte han paa en Krybskytte, der stod bøjet over et Stykke Vildt. ”Hvad gør Du der, Mand?", raabte Skytten.”Jeg flaar en Ræv”, svarede Vildttyven uden saa meget som at se sig om efter Skytten.”Hvordan er Du kommen til den?”, spurgte Skytten.”Jeg har skudt den, begribeligvis”, svarede Synderen.””Paa Naadigherrens Vildtbane!” raabte Skytten, stærkt indigneret. ”Véd din Hund da ikke, at alt Vildtet tilhører Naadigherren?””Han skal, dyre Død, saa gerne faa det”, sagde Krybskytten. Jeg tager kun Bælgen, Kødmaden med Ister og Flomme og det hele kan Du bringe til Naadigherren. Saa bliver han da ikke narret, skulde jeg mene.””Du skal komme i Bolt og Jern paa Bremerholm, din skrutryggede Markat!”, raabte Skytten.Vildttyven keg ind under sin Arm. ”Lov nu ikke mere, end Du kan holde, bitte Ven”, sagde han roligt.” Og saa skulde Du helst se Dig lidt bedre for en anden Gang, inden Du lukker Din Flab saa bredt op, for ellers er jeg da Præsten fra Hjortshøj, at du kan vide det.””Om Du saa er Præst for det røde Helvede, skal Du ligge paa dine Gerninger nu!”, raabte Skytten rasende, tog Sigte paa den brede Skydeflade, hans Modstander saa ubekymret bød frem, og saa lod han Skudet gaa.