Jeg husker det stadig. Det var den kedelige dag, hvor min far skulle af sted men
”gutterne” fra arbejdet til England. Han arbejdede med ubåde, men hvad han lavede
med dem, vidste jeg ikke. Hvad han skulle i England fik jeg heller ikke af vide. Jeg var jo
kun 11, og mine forældre mente ikke, at jeg var gammel nok til at forstå, hvad han skulle.
Det var år 1916 og krigen var stadig i gang i Tyskland og Frankrig. Jeg hørte, at tyskerne
var ved at tabe slaget på østfronten. Jeg vidste ikke helt hvad det betød, men jeg gik ud
fra at det var en kamp i øst, og da jeg vidste at det foregik i Europa, kunne det vel kun
være ved Frankrig, da de var indblandet i krigen. Inden han tog af sted, lavede vi alt
muligt sjovt. Dengang var det stadigvæk ture til landet, og kortspil, men det var dejligt
den måde vi alle seks var sammen på. Selv var jeg den ældste af fire søskende. Mit navn
er Henrik, og jeg var 12 år dengang det skete. Min lillebror Kai var 9, min ældste lillesøster
Esther var 8, og min yngste lillesøster Asta var 5. Vi boede i et meget lille hus tæt på
Det er gratis at oprette en konto