Atmosfæren: luft, tryk og lag

Luft består af milliarder af små molekyler. Luften består først og fremmest af kvælstofmolekyler og iltmolekyler. Hele 78% af luften er kvælstof, og 21% er ilt. Og den sidste procentdel udgøres af andre luftarter som fx kuldioxid, argon og vanddamp. Hele jorden er dækket af et lag af luft, dette kaldes atmosfæren.

\s

Tryk

Luftens molekyler bliver trukket ned mod jorden af tyngekraften. Vægten af al luften over Jordens overflade er trykket ca 1. atmosfære. For hver fem kilometer, vi stiger til vejrs, halveres trykket, og luften bliver hurtigt tyndere og tyndere. I 200 kilometers højde er der ikke noget luft tilbage.

Der findes andre betegnelser for tryk, når vi får vejrudsigter, angives trykket som regel i hektopascal (hPa)

1 atmosfære= 1013 hektopascal

Tryk under 1013 hektopascal kaldes lavtryk

Tryk over 1013 hektopascal er højtryk

Atmosfærens lag

Atmosfæren indeholder en række lag, disse lag kaldes også sfæren. Troposfæren er den nederste lag i atmosfæren. Den rækker op i ca. 12 kilometers højde. I dette lag er 80% af atmosfærens luft samlet. Over troposfæren ligger stratosfæren. Den når op i omkring 50 kilometers højde, og her findes et lag af luftarten ozon. Ozonlaget har en yderst vigtig funktion, den opfanger nemlig langt det meste af det ultraviolette lys fra Solen. Det er et meget lille del af dette lys når ned til jorden, resten forsvinder i rummet. Store mængder af ultraviolette lys kan dræbe planter, dyr og mennesker. Så rent faktisk redder ozonlaget vores liv på jorden. Ved eksplosioner på Solens overflade sendes strømme af elektriske partikler ud i rummet. Når disse partikler rammer Jordens atmosfære, så dannes der lys. Det kalder man for nordlys. De små partikler bliver tiltrukket af Jordens magnetiske nordpol og sydpol. Det er derfor helt mod nord og helt mod syd vi kan opleve dette fænomen. Mod nord kaldes det ”nordlys” mod syd kaldes det ”sydlys” Under et kaldes det ”polarlys”. Det er i det ydre atmosfære kan der dannes nordlys. Det er ”grønne, blå og røde gardiner” der bølger hen over himlen. Den ydre atmosfære er også et slags skjold mod sten og støv fra verdensrummet. Disse smådele brænder op i de ydre luftlag. Det er derfor nogen gange at vi kan se stjerneskud. Og større sten kan falde hele vejen gennem atmosfæren og slå ned som meteoritter på jorden.