Skyer og opdrift: en rapport om vejrdannelse

Hvordan er det aktuelle vejr i Danmark og hvilken rolle spiller begrebet opdrift for vejrdannelse?

Teori

Opdriften på et legeme i en væske eller i en gas er lig med tyngdekraften på den fortrængte væske eller gas. Dvs. at når man fx har en ballon som er fyldt med hyrdrogen, vil den stige til vejrs da luften i ballonen har en lavere densitet end luften uden for ballonen. Opdriften i ballonen vil derfor være større end den tyngdekraft den bliver påvirket af, og derfor vil den stige til vejrs. Grunden til at luften i ballonen har en lavere densitet end luften uden for ballonen, er at luften i ballonen er opvarmet, og varm luft har en mindre densitet en kold luft, hvilket vil bevirke at opvarmet luft vil stige opad, og afkølet luft vil synke nedad.

Når varm og kold luft mødes opstår en front og den varme luft lægger sig som det øverste luftlag, og det fortsætter med at stige til vejrs hvor det afkøles med 1 grad/100 meters opstigning. På et tidspunkt når luften et mætningspunkt og luften kondenseres og en sky dannes. Når luften har ramt mætningspunktet afkøles den kun halvt så meget ( 0,5 grader/ 100 meters opstigning) Kondensationsprocessen, altså dannelsen af vanddråber, begynder når luften er mæt af vanddamp. Det er når der ikke kan tilføres mere vanddamp til atmosfæren. Når mætningen er nået, sætter de små vanddråber sig omkring en lille saltkrystal, et sandkorn, et støvkorn eller en forureningspartikkel. Disse små partikler/korn kaldes nu for kondensationskerner og det er grunden til at skyer kan opstå.