Formålet ved dette forsøg er, at sammenligne diverse undersøgelser af både dyre- og plantelivet omkring den oligotrofe sø (Almind Sø) og den eutrofe sø (Brassø) i Silkeborg.
Teori
Miljøet i en sø ligger til grundlag for adskillige både abiotiske faktorer, som f.eks. lys, vand, pH, temperatur og næringsstoffer, såvel som biotiske faktorer i form af bestandsstørrelsernes påvirkning af hinanden i økosystemet. I vores forsøg har vi haft at gøre med henholdsvis en oligotrof(ren) og en eutrof(forurenet) sø.
Ser vi først på den oligotrofe sø, vil kendetegnet blandt andet være en stor grad af stofcirkulation, men stofferne findes dog kun i små mængder, da søen er ren. Dog, hvis der opstår springlag i en sø, som typisk sker om sommeren, vil det have konsekvenser for søen, da det forhindrer omrøring og dermed vil iltsvind i de dybere vandlag forekomme. Springlag forekommer når sollyset opvarmer vandets øverste lag, og dette skaber en lagdeling, med varmt vand øverst og koldt vand nederst, i og med at varmt vand er lettere, grundet molekylernes afstand til hinanden.
Hvis ikke der forekommer springlag i en oligotrof sø, befinder der sig således en masse vandplanter på bunden, da sollyset herved har mulighed for at nå helt ned til bunden, så planterne kan producere fotosyntese. Grundlaget for den oligotrofe sø, og dets vilkår, er hovedsageligt næringsbegrænsningen, såsom nitrat(NO3-) og fosfat(PO3-). Dette gør at vi i denne søtype har både mange nicher og arter, og herved en lav intraspecifik konkurrence på fiskeniveau. Dog finder man færre antal af individerne pga. manglen på føde.
Det er gratis at oprette en konto