1 / 4 sider - klik for at bladre

Ferskvandsundersøgelse af forureningsgraden i søer

  • Biologi
  • 2.g el. lign.
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Ferskvandsundersøgelse af forureningsgraden i søer er en biologi-opgave fra 2022 til 2.g el. lign.. Fylder 4 sider (1.247 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 8. juni 2026.

Denne opgave undersøger forureningsgraden i to søer, Almind Sø og Brassø, ved at sammenligne deres tilstand som henholdsvis oligotrof og eutrof. Opgaven redegør for begreber som eutrofiering og oligotrofiering, den onde og gode cirkel, og beskriver metoder til måling af sigtedybde, temperatur, iltindhold og nitrat. Resultaterne diskuteres i forhold til biodiversitet og planteplankton.

Redaktørens vurdering
7 God
Opgaven har en klar struktur og redegør for relevante biologiske begreber om søers forureningsgrad. Den indeholder en undersøgelse med hypotese, metode og diskussion, hvilket giver god inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
7
  • biodiversitet
  • eutrofiering
  • ferskvandsundersøgelse
  • iltindhold
  • nitrat
  • oligotrofiering
  • planteplankton
  • søer
  • vandforurening
  • økologi

Formålet med undersøgelsen var at undersøge hvor meget de to søer er forurenet og se forskellen på hvor forurenet de to søer er sammenlignet med hinanden. Indledning:

Antallet af søer har i mange år været faldende bla pga. strukturudvikling i landbruget. Hele to tredjedele af søer er forsvundet gennem de sidste 50-60 år. Dog er der kommet mere fokus på søer og de seneste år har tendensen ændret sig, så tilbagegangen har nu taget en drejning og er blevet til fremgang, ligesom for mange år siden.

Teoriafsnit:

De forurenede vandsystemer søer og vandløb kaldes eutrof. Det kaldes de fordi de får hovedsageligt meget nærringssalte men også andre ting, det gør fx søerne nærringsrige og derfor kan vi sige at den onde cirkel i det eutrofe økosystem er begyndt. Nærringsaltene kommer fra forskellige steder. Oftest kommer de fra fx landmandens gødning, som han bruger på markerne, nærringsalten bliver så skyllet i vandløbene når nedbøren opstår. Så er der en øgede mængde næring og nitratindhold, og det gør så at mængden af planteplankton stiger, fordi planteplankton lever af netop næringssalte og nitrat. Algevæksten påvirker fødekæderne i søen. Hvis vandet er uklart, er det fordi der er meget planteplankton i vandet. Det uklare vand påvirker rovfisk fx gedder, de får svære ved at fange byttefisk som fx skidtfisk, gedder har et godt syn, så de bruger det til at jage med. Bestanden af skidtfisk vokser derfor, alle skidtdiskene spiser dyreplankton, som gør at den bestand falder. Når der er lidt dyrplankton, gives der bedre betingelser for planteplanton, som så viger udenom at blive spist af dyreplankton. Ud fra det kommer der så mere planteplankton og vandet vil derfor så bliver mere uklart end det var før. Når vandet bliver grumset og sollyset ikke når langt nok ned i søen, så falder vandets temperatur også med dybden. Det danner en negativ cyklus, som påvirker økosystemets tilstand i den negative retning. Både eutrofe og oligitrofe økosystemer har en dybdeprofil i forhold til at deres iltindhold og temperatur er faldene igennem sommeren bla pga. plantevæksten stiger.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver