Jeg skriver dette brev i stor sorg over min mand, Jacob Milling, som er blevet revet fra os på tragiske vis. Mens jeg skriver dette, fyldes mine øjne med vand, så tilgiv mig hvis dette bliver svært at læse, da mine tårer får blækket til at løbe.
Jeg aner ikke mine levende råd lige nu. Skriver i håb om at du kan se mere klart i denne stund, og dermed rådgive mig, så jeg og mine to elskede børn, atter kan få livet til at give mening.
Det hele startede for blot en måned siden. Jacob har længe drømt om landet der omtales som mulighedernes land, han ønskede at kunne give vores børn en ny tilværelse i det, endnu, næsten uberørte land.
Efterhånden voksede det fra drømme, til at kunne muliggøres, da Jacob fik mulighed for at købe et stykke land, og vi begyndte for alvor at lægge planer. Jeg ville starte med at undervise vores egne drenge, og senere, var min drøm at starte min egen lille skole, og undervise andres børn, samt mine egne.
Da Jacob så fik mulighed for at kunne arbejde på det store skib, Titanic, og dermed få en fribillet til Amerika, slog han straks til.
Det er gratis at oprette en konto