Demokratiformer og magtbegreber

Som skrevet i definitionen af demokrati, har vi her i Danmark direkte og inddirekte (Repræsentativt) demokrati.

I et direkte demokrati har den enkelte person direkte indflydelse på hvad der sker, hvor derimod i inddirekte demokrati har den enkelte person stemt på et parti, som tager beslutningerne for en.

I Danmark bruger vi dog direkte demokrati i forbindelse med folkeafstemninger.

Sidste gang der blev brugt direkte demokrati i Danmark, var i år 2000, hvor der blev stemt om Danmarks deltagelse i eurosamarbejdet.

Konkurrencedemokrati:

Konkurrencedemokrati fokuserer på inddirekte (repræsentativt) demokrati. Konkurrencedemokrati har en enkelt definition:

Man lægger vægt på at alle spilleregler er overholdt. f.eks. frie valg og fri valgret.

I et konkurrencedemokrati går det ud på for politikerne at konkurrere om vælgernes stemmer.

Flertallet bestemmer uanset mindretallets størrelse.

Fordelen ved konkurrencedemokrati er at man vælger er at politikerne får en stor kendskab til de ting der skal tages beslutninger om, da det er deres arbejde. Det kan være meget uoverskueligt for en almindelig borger.

Deltagelsesdemokratiet:

Deltagelsesdemokrati lægger vægt på direkte demokrati, eller at befolkningen deltager aktivt i den demokratiske proces. Det kan ske gennem demonstrationer, læserbreve og sådan nogle ting.

Man kan kalde deltagelsesdemokrati en langsom proces hvor alle synspunkter bliver vendt og drejet på flere synspunkter.