Når jeg tænker tanken mod, kommer der flere forskellige emner op i mit hovedet. Det kunne være en dreng, der skulle fortælle han var kommet til at stjæle pga. vennerne tvang ham, en homoseksuel der skulle fortælle sin familie og venner at han/hun var til det samme køn, at virkelig en menneske kan sætte sin eget liv på spil for at rede et andets liv. Det er rettere sagt modigt fra min side af. Derfor som person, mener jeg at mod er det begreb hvor man tager chancer og kommer i farlige situationer for at opnå tingene. I mit tilfælde omkring mod, syntes jeg bestemt mod er en kæmpe udfordring for mennesker, som knap tør at tage de chancer i livet som de virkelig brænder for, at man tør at stå for den man er og tage de konsekvenser der kommer hen med tiden. Mod er noget der kommer indefra, er det der du som person siger til dig selv, "selvom jeg er bange for de ting, vil jeg alligevel give det et forsøg"
Der er jo den der historie om Martin Bell, der trodser ordner for at redde sin sårede soldaterkammerat, i det tilfælde var at kammeraten levede, men den 24 årige Martin Bell gjorde desværre ikke. Hvorfor vil nogen se den frygt i øjnene? Hvorfor er der nogen der kan få den fornemmelse i maven, hvor de får det sus af mod, imens de andre flygter. Den frivillige tanke om at man gerne vil se frygten i øjnene.
Det er gratis at oprette en konto