Berta har to børn med sin mand, Svend, og venter et tredje. hun hører en som hun altid har frygtet, mens hun vasker tøj. Børnene er ude og lege på deres gårdsplads. Berta hører den stadig kraftigere gungren - pludselig stopper den. Tiden går meget langsomt, mens Berta bevæger sig hen mod døren. Mens hun bevæger sig, tænker hun på de gange, hun har talt med Svend om tyren. Hvordan frygten er vokset, selvom de alle ved, at tyren står tøjret oppe ved gården en halv kilometer væk. Hun tøver i døråbningen. Alle hendes tanker og forberedelser strømmer gennem hovedet på hende, da hun ser tyren på gårdspladsen. Det store dyr står mellem hende og drengene. Alt går i stå, men hun må få tyren væk fra børnene. Selvom hendes stemme er helt lammet, får hun hvisket til tyren: ”Kom så”. Tyren følger roligt med. Hun bevarer roen, og fører tyren over engen bag gården. Da hun er væk fra børnene, mister hun roen, og styrter mod skoven bag engen. Væk fra tyren, men hendes flugt har kun tirret tyren, der nu forfølger hende. Hun flygter fra træ til træ, og pludselig er hun på vej tilbage over engen. Hun indser, at hun ikke kan nå at passere engen igen, og springer i åen ved siden af engen. Tyren er stoppet. Hun står og kigger på tyren fra den anden bred. Et øjeblik lettet, indtil hun ser de to drenge komme løbende fra gården. Tyren, der er rasende, vender sig mod børnene. Alt er slut. Børnene bliver slynget over tyren snakke. Hun mister også det tredje barn, inden hun går til angreb. En pludselig vrede rejser sig i hende. Det var hvor børnene dødefør de blev født.
Det er gratis at oprette en konto