”Hr. Bøsmer i Elverhjem” er en typisk folkevise der blev nedskrevet i 1570 men sandsynligvis er blevet til et par hundrede år før, altså i senmiddelalderen hvilket er tæt på højmiddelalderen hvor folkeviserne havde deres storhedstid. En folkevise er en ”ballade”, et stykke musik som man dengang dansede til eller sang med på. Der bliver den dag i dag stadig lavet ballader. Folkeviserne har dog også en dybere mening, med en folkevise fortæller man nemlig også en historie, oftest om de fundamentale overgange i livet. Der findes mange forskellige folkevise undergenre, men de to basale er tryllevisen og riddervisen.
”Hr. Bøsmer i Elverhjem” handler om Hr. Bøsmer der bliver lokket til Elverhjem af elverkonen, her bliver han drukket så fuld, at han glemmer, hvor han er fra og hvem hans kone er. Han vælger derfor at blive hos elverkonen til stor ærgrelse for sin familie. Det er tydeligt at denne folkevise er en tryllevise da hovedpersonen Hr. Bøsmer bliver udsat for magiske kræfter i form af Elverkonen, Elverpiger er traditionen tro set som forførende smukke skabninger ,der kan danse mænd til døde. I trylleviser bliver hovedpersonen ofte fortryllet i den farlige situation (”Han lagde Munden, og af han drak, al Verden hannem af Hove gik” strofe 39) Hr. Bøsmer bliver også fortryllet af det vin han får fra elverkonen. Alkohol er kendt som drikken der får folk til at glemme, dog må der være noget magi indblandet hvis man skal glemme hele sin verden. Ovenstående citat indeholder også et eksempel på formelsprog. Formelsprog er i dette tilfælde en indforstået sætning, som datidens folk kendte til. I dette tilfælde betyder ”al Verden hannem af Hove gik” at han glemte hele sin verden.
Det er gratis at oprette en konto