Et træ kan vokse og få blade, men hvad hvil der ske med dem hvis ikke vi føler normerne og går mod naturens gang. Visen ”Hr. Bøsmer i Elverhjem” er en typisk folkevise, som blev nedskrevet i ca. 1570. Da det er en vise fra før i tiden, kan vi være ret sikre på at den er blevet til langt før, at den blev nedskrevet det givne årstal. En folkevise kalder man også en såkaldt ballade, et stykke musik som man dengang ofte ville synge og danse til. Men de fleste folkeviser har dog en lidt dybere betydning. En folkevise kan nemlig fortælle en historie, som oftest ville handle om overgange eller forandringer i livet. Inden for genren ’folkeviser’, findes der mange undergenre, men de to vigtigste er riddervisen og tryllevisen.
En riddervise er viser der ofte handler om en konflikt, det kunne fx være konflikter mellem to slægter eller en konflikt omkring ægteskab, mest fordi at ridderviser handler meget om ære. Ridderviser er realistiske, da der optræder ingen overnaturlige væsener eller magiske hændelser. Riddervisen er den mest dominerende vise, altså den vise man har set flest af.
En tryllevise handler derimod om magiske hændelser og overnaturlige væsener. I disse viser optræder der ofte noget nærmest dæmonisk. I trylleviser er det skæbnen der bestemmer. Uanset, hvad man gør, så gør det som det gør. Det som trylleviser meget fokuserer på, er mennesket overgangssituationer, forlovelsessituationer. Viserne præger på at det gamle skal rive sig løs og bevæge sig over i det nye, som kunne være et nyt liv eller overgangen fra barn til voksen.
Det er gratis at oprette en konto