Identitet

Identitet handler om hvordan vi opfatter os selv i forhold til andre mennesker. Dit valg af musik og tøjstil er med til at skabe en fortælling om hvem du er. Der er ingen grænser for hvad man regne med til sin identitet. Seksualitet, kultur og religion er nogle af de største elementer i en persons identiet. Hvis man har en stabil identitet, oplever man at man er den samme som i går eller for længere tid siden. Selvom selve kroppen ændre sig oplever man at man er den samme person indeni. Man kan skjule sig bag en maske, og de fleste mennesker har faktisk flere forskellige masker, som de bruger i forskellige sammenhænge. Alle mennesker har identitetspapirer som fx sygesikringskort eller et pas, og det hjælper folk med at finde ud af hvem vi er, og hvor vi er fra. Her er identitet ikke noget fast, for vores syn på os selv og på andre forandre sig nemlig gennem hele livet. Alt hvad vi fortæller til andre om mennesker om os selv og om det vi interessere os for giver os identitet. Nogle psykologer mener, at vores identitet er en (vores) livshistorie. Nationalidentitet er det, der forbinder os med bestemte værdier og kulture, madkulture, nationalitet og religion opfattelser. For nogle hænger dansk identitet måske sammen med landets demokratiske styreform, ytringsfrihed og grundloven. For andre handler national identitet mere om fodboldlandskampe, et fælles sprog, flaget dannebrog eller måske en bestemt madkultur. De fleste danskere er kristne, og kristnes symbol på deres religion er jo korset. Det alle danskere har tilfælles er at de alle snakker 100% dansk. De holder alle sammen af det danske flag ”dannebrog”. Madkulturen er også en stor del af nationalidentiteten. Jeg-identiteten er ”kernen” i vores identitet. Den personlige identitet minder meget om jegidentiteten. Den personlige identitet består nemlig af alle de egenskaber og kendetegn, der gør dig til den du der (og ikke til den du prøver at være). Den sociale identitet er de karaktertræk, som man bevidst forsøger at fremhæve, når man er sammen med mennesker. Den sociale identitet opstår tit når vi er sammen med nye mennesker, og man så opdager at man har noget tilfælles med personerne. Det kan fx være en gruppe, og der er flere forskellige slags grupper, der er fx den gruppe der bor i samme område, dyrker den samme sport, eller kan lide at høre den samme musik. Vi vil altid være ligesom den gruppe vi er i. Vi vil alle gøre det samme som de gør selvom vi ikke er klar til det. Hvis den gruppe du er i, drikker eller ryger i en ung alder, hvor du ikke har prøvet noget lignende så ændre du din identitet og bliver ligesom dem. Så hvis de spørger om hvem du er, så fortæller du dem hvem du er, men i en helt anden falsk person. Vi mennesker høre jo til forskellige grupper og derfor kan man have flere socialidentiteter. Så er der også den kollektive identitet. Det er følesen af at være en del af et større fælleskab. Man kan også dele etnisk identitet med religiøs identitet. Mange undersøgelser viser at op mod 12-18 års alderen er på forskellige sociale medier mere end 2 timer om dagen, mange unge bruger jo ikke kun de sociale medier, som fx Facebook, Instagram, Twitter osv, mange bruger over 4-6 timer på at se film og forskellige videoer på Youtube eller netflix. Når man er aktiv, er det faktisk med til at forme identiteten, ens livssyn bliver udviklet. Den online