Hvem er jeg? Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv, ja faktisk hver eneste dag. Nogle gange bevist, andre gange ubevidst. Jeg tror, eller jeg ved, at rigtig mange andre unge har det på helt samme måde som mig. Faktisk føler jeg nogle gange, at der er skabt en ideel karakter af, hvem og hvordan man er og skal være som en ung teenagepige. Vi stiller nemlig enormt høje krav til os selv. Det hele handler altid om at klare sig godt i skolen, se godt ud, have en kæreste og alt det andet der nu også hører til at være en teenager. Men jeg føler faktisk lidt, at det ikke er sådan JEG har lyst til at være.
Jeg er gennem hele min skolegang til nu, blevet identificeret som pigen der var perfekt, men hvem har egentlig bestemt mig til at være den pige? Jeg vil ikke længere bare være pigen der er perfekt- men hvem er jeg så? Og hvem vil jeg i virkeligheden faktisk være? Det er noget jeg endnu ikke har fundet ud af, og forhåbentligt kommer til at bruge en del flere år, på at finde ud af.
Identitet skabes gennem hele livet, lige fra når vi kommer til verden, til når vi igen forlader den. Og faktisk bruger vi hele vores liv, på både at skabe, men også at finde ud af hvem vi i virkeligheden er. Ved selve skabelsen af identiteten spiller rigtig mange ting ind, det er både dine omgivelser, din omgangskreds, dine forældre, søskende, og mange andre faktorer der spiller ind. Det er faktisk rigtig vigtigt for os mennesker at have vores EGEN identitet, så vi ikke alle sammen er ens, og ligner hinanden.
Det er gratis at oprette en konto