”Hvad nu, hvis vi ikke er alene, er der liv derude”, det spørgsmål stiller jeg hver dag. Svaret på det spørgsmål er altid det samme for mig, ”selvfølgelig er der det”, for vi kan jo ikke være de eneste i dette kæmpe rum, som vi kalder universet. Når vi finder liv, vil der være et hav af nye muligheder. Nyt hjem, ny kultur, ny natur, ny medicin og måske nye venner. Jeg håber mest på venner.
Jeg håber og tænker måske lidt for meget på det gode i den her sag, for hvad nu, hvis de er onde, og kun tænker på sig selv. To af den slags væsner dur jo ikke. Jeg bliver dog ved og ved med at tænke på det samarbejde, man kunne have med en ny privilegeret art.
Mange mennesker har fordomme om rumvæsner, og mener at de bedst klarer sig foruden det nye og ukendte. Jeg tror dog, at mennesker har brug for lige det modsatte. De har brug for en øjenåbner og at se tingene med et større perspektiv.
Angst er en farlig ting. Der bliver lavet film om rumvæsner, som spiser hjerner og erobrer Jorden. Det er farligt at give menneskene det billede af rumvæsner, fordi så snart fremmede væsner bliver opdaget eller omvendt, går menneskene straks i forsvarsposition og tror, de bliver angrebet.
Det er gratis at oprette en konto