Muskelkontraktion, muskelfibre og immunforsvar

Kurare er en plantegift, som kan påvirke muskelkontraktionen, ved at gå ind i impulsoverførslen i de neuromuskulære synapser. Når kurare indsprøjtes binder det sig til receptorerne på den postsynaptiske membran. Kurare aktiverer ikke receptorerne, dette medføre at ionkanalerne ikke åbnes og dermed forbliver muskelfibrenes membranpotentiale uændret. Idet acetylkolin forhindres i at binde sig til receptorerne, udløses aktionspotentialet i muskelfibrene ikke, dette skyldes kurares tilstedeværelse. Musklen kontraheres altså ikke, selvom acetylkolin frigives til synapsen og der stadig kommer nerveimpulser. Clostridium botulinums er et andet stof som kurare der kan påvirke muskelkontraktionen. Clostridium botulinums er en bakterie, kaldet botulisme eller pølseforgiftning. Botulisme virker ved at hæmme frigivelsen af acetylkolin i synapserne, som medfører at impulsoverførelsen fra nerven til muskelfiberen blokeres. Infektionen kan efter få dage give lammelser, og i svære tilfælde lammelse i åndedrætsmusklerne som medfører død.

Beskriv pull up bevægelsen fig. 85 s. 90:

Musklerne er med til at muliggøre alle de bevægelser som vi er i stand til at lave. Musklerne vil i nogle tilfælde arbejde individuelt og andre gange arbejde sammen i grupper. Omkring alle led vil der altid være muskler, som har modsatrettede virkninger af hinanden, antagonister. Som eksempel albueleddet, på den ene side sidder biceps brachii som bøjer armen, og på den anden side sidder triceps brachii som gør at vi kan strække armen. Den muskelgruppe der kontraheres kaldes agonisten hvorimod den muskelgruppe der er passiv, som sidder på den modsatte side af leddet og bliver strakt ud kaldes for antagonisten. Musklerne er altså skiftevis agonister og antagonister afhængig af hvilken bevægelse vi foretager os. De antagonistiske muskler har en særlig funktion, da muskler aktivt kan forkorte sig selv, men en forlængelse af dem sker passivt, derfor er de afhængige af antagonisterne som kan strække dem tilbage til udgangslængden. På den overstående figur kan man se at musklerne enten kan arbejde statisk eller dynamisk. På billede et er der vist statisk arbejde, isometrisk, hvor musklerne kontraheres uden at ændre længde. På billede to er der vist dynamisk koncentrisk arbejde som føre til forkortelse af musklen, biceps brachii. På billede tre er der vist dynamisk excentrisk arbejde, dvs. når musklen forlænges under kontraktion.