1 siders PDF

Muskelfibre og blodlegemer i menneskekroppen

  • Biologi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 4
  • 1 side PDF

Det er gratis at oprette en konto

Muskelfibre og blodlegemer i menneskekroppen er en biologi-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 4. Fylder 1 side (267 ord, ca. 1 min. læsning) og blev publiceret 16. januar 2018.

Redegørelse for blodpladers, hvide og røde blodlegemers funktioner i kroppen. Opgaven beskriver de tre typer muskler: hjertemusklen, glattemusklen og skeletmusklerne. Derudover forklares forskellen mellem hvide og røde muskelfibre, og hvordan deres fordeling påvirker præstationen hos sprintere og langdistanceløbere, samt muligheden for at træne dem.

Redaktørens vurdering
7 God
Klar og informativ redegørelse for blodets bestanddele og muskelfibertyper. Giver god grundlæggende viden om emnet.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • blodlegemer
  • blodplader
  • fysiologi
  • idræt
  • muskelfibre
  • muskler
  • sprint
  • udholdenhed

3 typer muskler mennesket har - hjertemusklen, glattemusklen og skelet/tværstribede muskler

De hvide muskelfibre (Hurtige bevægelser)

De hvide muskelfibre er de hurtige muskelfibre, der trækker sig hurtigt sammen med høj kraft. De kaldes også for type 2 muskelfibre, og de inddeles faktisk i 2 mindre grupper, nemlig type IIa og type IIb (eller IIx). Det er ikke det vigtige. Det centrale er, at type IIb er de hurtigste muskelfibre i kroppen, mens 2a er lidt langsommere. De hvide muskelfibre kan arbejde i en periode uden der bliver tilført ilt.

Sprinter eller langdistanceløber (udholdenhed)

Når man taler om at en sprinter på eliteniveau skal være genetisk født til at sprinte, henviser man blandt andet til personens sammensætning af muskelfibertyper. En sprinter skal have en stor andel af hvide muskelfibre, typisk 80% hvide og 20% røde. Fødte langdistanceløbere derimod har mange røde muskelfibre. Men selvom fordelingen af muskelfibre er bestemt af vores gener, men det er muligt at træne sig til flere røde eller hvide, afhængig af hvordan man træner, ligesom kroppen også har nogle lyserøde, som nemt kan forandre sig.

Du kan ændre altså på fordelingen af muskelfibre, når du træner og øge din andel af henholdsvis hvide eller røde, dog kun i begrænset omfang. Er du for eksempel en født langdistanceløber kræver det lidt ekstra træning at blive danmarksmester i 100m.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver