Der var engang en konge, som havde to kongesønner. De bestilte aldrig andet hele dagen end at skyde til måls med bue og pil. Og de pralede altid af, at de kunne klare lige hvad, det skulle være. En dag bestemte kongen sig til at sende dem ud i den store hvide verden. De to kongesønner havde ikke noget imod at tage ud på et eventyr. De skulle nok klare sig. mente de selv!
Ikke så langt fra slottet travede en fattig fyr. Han hed Hans. Hans var ikke spor interesseret i at gå på eventyr. Han ville ud i skoven og nyde det dejlige vejr.
Lidt efter mødte Hans de to kongesønner. ”Hvor skal du hen?” sagde den ene kongesøn bistert. ”Du må heller følge med os, så du kan se hvor skrappe vi er!” Hans blev helt forskrækket og gjorde, som de sagde. De tre gik videre gennem skoven. Hans traskede bagefter de to kongesønner.
Snart fik de øje på en stor myretue. ”Nu skal du bare se løjer.” Sagde den ene kongesøn, og begyndte at rode i tuen med sin lanse. ”Nej, nej! Det må du ikke.” Råbte Hans. ”De stakkels myrer har jo ikke gjort dig noget.” På den måde reddede Hans myretuen fra at blive ødelagt.
Det er gratis at oprette en konto