Arbejdsløshed som er afhængig af konjunkturerne i samfundet. I perioder med højkonjunktur vil produktionen og dermed beskæftigelsen være højere end i perioder med lavkonjunktur og faldende produktion.
Sæsonarbejdsløshed:
Udsving i løbet af året, pga. sæsonarbejde til eksempel håndværkere, der har travlest om sommeren som følge af vejret, sæsonarbejdere i landbruget, der f.eks plukker jordbær eller personer, der arbejder i Tivoli. SOMMERTRAVLHED!
Strukturarbejdsløshed:
Man deler denne form for arbejdsløshed op i 2 former:
Geografisk arbejdsløshed: Kan være når der mangler folk i Midtjylland, mens der er mange ledige inde for det samme fag i f.eks. København.
Teknologisk arbejdsløshed: Job der bliver erstattet af teknologi.
Erhvervsgrupper der ikke længere er brug for pga. den teknologiske udvikling. F.eks. er jobbet som typograf forsvundet, da der ikke længere er brug for dem, da alt laves på computer.
Ungdomsarbejdsløshed:
Det er p.t. sådan at arbejdsgiverne søger efter kvalificeret arbejdskraft, der har erfaring. Derfor kan det være svært for unge at få arbejde efter endt uddannelse. (MINDRE ERFARING I FORHOLD TIL ÆLDRE DER KOMMER FRA SAMME TYPE ARBEJDE)
Der er også dem der færdiggør en uddannelse, og der efter kort tid ikke længere er brug for deres viden (Se teknologisk arbejdsløshed)
Overgangsledighed:
I arbejdsløshedsstatistikkerne. Denne form for arbejdsløshed kaldes også for friktionsarbejdsløshed eller naturlig ledighed. I dette sidste begreb ligger den opfattelse, at denne type arbejdsløshed er uundgåelig.
Det er gratis at oprette en konto