Essay om billeder: ægthed, medier og perception

Smilene bliver forstenet på overlæben indtil man ser det hurtige glimt fra kameraets blitz, et hurtigt øjeblik, fanget i billeder af nuancer, farver og udtryk. Vi kender alle denne rutine af et billede, der bliver taget. Et billede som viser et øjeblik, uafhængigt af den omgivne situation. Det er det billede, som vi alle er så bekendte med, det opstillede billede. Øvede smil, faste holdninger og et udtryk af forsøget på perfektion. Et billede, som er taget i en opstillet kontrast, der ikke viser de virkelige forhold. Disse opstillede billeder, er som når vi trækker i det fine tøj og vil fremstille os fra vores bedste side. Den opstillede og opreklamerede version af billedet, florerer på nettet og sporer os ind på idealer, som muligvis ligger langt væk fra sandheden. Retoucherede billeder i glitter og uopnåelige drømme, om et udseende der ikke findes. Disse billeder som er et produkt af ny modernitet. Hvor virkelige er disse opstillede billeder? Et opstillet billede kan sagtens være et resultat af dets omgivelser, men hvor meget fortæller det om dem der er på billedet, hvor ægte er det? Ægthed findes i billeder, som er taget i et flygtigt øjeblik, der ikke er opstået i kontrollerede omgivelser. Billeder der tages, når man er omsluttet af den hårde verden, den barske virkelighed. I Per Folkvers ”Selvfølgelig skal i se det billede” er der et eksempel på den barske virkelighed, fanget med kameraets linse. Et billede i sort hvid, ligesom billedets omgivelser. Et billede, som handler om den virkelighed der rammer alle mennesker, døden. En hændelse, som ligger fjernt fra tankerne hos de fleste mennesker. En hændelse der får de fleste af os til hastigt at kigge væk, når vi bliver konfronteret med det uundgåelige. Disse rå billeder er en del af vores hverdag, en del af vores mediebilleder. Uden disse rå billeder, ville vi ikke kunne se den skrækindjagende rædsel fra verdens brændpunkter. Vi ville være nødsaget til at bruge vores fantasi, en fantasi som i nutidens verden er sat på standby. En verden i billeder og nuancer, hvor alt er farvet for os på forhånd. En tid uden indlevelse og fantasi.