Charles Robert Darwin (12. februar 1809 – 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog. Han er bedst kendt for sine bidrag til evolutionsteorien. Han fastslog, at alle arter af liv henover tid er nedstammet fra fælles forfædre. I en fælles publikation med Alfred Russel Wallace introducerede han sin videnskabelige teori, at denne evolution var resultat af en proces, som han kaldte naturlig selektion, hvor kampen for overlevelse har en lignende effekt som den, der ses ved kunstig udvælgelse indenfor selektiv avl. Darwin udgav sin teori om evolution med klare beviser i sin bog fra 1859, Arternes Oprindelse, hvor han også overvandt de tidligere videnskabelige afvisninger af, at arterne skulle kunne ændre sig. I 1870'erne havde det videnskabelige samfund, og meget af den brede offentlighed accepteret evolution som en kendsgerning. Men mange begunstigede konkurrerende forklaringer, og det var ikke før fremkomsten af den moderne evolutionære syntese fra 1930'erne til 1950'erne, at en bred konsensus skabtes om naturlig udvælgelse som den grundlæggende mekanisme for evolution. I ændret form har Darwins videnskabelige opdagelse været den samlende teori i videnskabens forklaring på livets mangfoldighed.
Charles Robert Darwin blev født i Shrewsbury, Shropshire, England den 12. februar 1809 i sin families hjem, the Mount,[11] Han var den femte af seks børn af den rige læge og finansmand Robert Darwin og Susannah Darwin (født Wedgwood). Han var barnebarn af Erasmus Darwin på sin fars side og af Josiah Wedgwood på sin mors side. Den otteårige Charles havde allerede smag for naturhistorie og indsamling af naturmaterialer, da han blev indmeldt i dagskolen ledt af dens præst i 1817. Den juli døde hans mor. Fra september 1818 begyndte han som kostskoleelev i den nærliggende anglikanske Shrewsbury School, hvor hans ældre bror Erasmus også gik.[12]
Det er gratis at oprette en konto