Redegørelse for Det moderne gennembrud

Efter den litterær periode Romantikken, hvor det gode og skønne der dominerede litteraturen, startede et nyt kapitel i den danske litteratur, nemlig det moderne gennembrud. Den litterær periode gør op med romantikkens urealistiske skønhedsideal, hvor alt skal være godt og lyst. Det moderne gennembrud strækker sig over en kortere periode fra 1870-1890. Perioden anses for at igangsætte en revolution i den danske litteratur. Begrebet det moderne gennembrud blev først formuleret af Georg Brandes. Perioden tog for alvor sin begyndelse, da Georg Brandes gik på talerstolen. Brandes hævder under sin forelæsning, at den danske litteratur ikke beskæftigede sig med samfundsrelevante problemer og at litteraturen fremover skal rumme hverdagens problemer. Det, der stod øverst på Brandes dagsorden, var at sætte problemerne under debat. Litteraturen skulle primært debattere ‘de tre k’er’ som bestod af køn, kirke og klasse. Litteraturen skulle dermed gå fra idealisme til realisme, da man fremover skulle beskæftige sig med samfundets realiteter i stedet for idealer. Under det moderne gennembrud var primært tre skrivestile fremtrædende, som særligt var kendetegnende for litteraturen; Realisme, Impressionisme og Naturalisme. De tre skrivestile har til formål at skildre verden gennem subjektive indtryk. Det vil sige, at der ikke er overnaturlige eller usandsynlige elementer i teksterne, men forfatterne belyser problematikkerne i samfundet. Realismen retter sit fokus på aktuelle problemer. Forfatteren benytter en detaljeret beskrivelse af virkeligheden, således at læseren kan fornemme virkelighedens problemer. Formålet er ikke alene at få læseren til at leve sig helt ind i fortællingerne, men også at få kastet lys over den uretfærdighed eller fattigdom, der finder sted på det tidspunkt. Videnskaben får en afgørende rolle i den naturalistiske skrivestil. Det er særligt Charles Darwins teorier om evolutionen, der får betydning. Darwins opdagelse af menneskets egentlige oprindelse er fundamental for naturalisme og det moderne gennembrud, idet mennesket opdagede, at de ikke længere var så særlige, som man hidtil havde troet, men i stedet nedstammede fra aberne. Charles Darwin inkluderede hans evolutionsteori i hans værk “Arternes oprindelse” og kunne konstatere at mennesket har udviklet sig fra et lavtstående dyr. I den naturalistiske skrivestil er livssynet ateistisk, hvilket betyder, at man ikke tror på guds eksistens, og verdenssynet anses for at være monistisk, forstået på den måde, at man anerkender eksistensen af den materielle verden. Skrivestilen har rødder fra filosoffen Friedrich Nietzsches påstand om Guds død og sin kritik af kristendommen. Når gud ikke har skabt mennesket, og i stedet stammer og deler fælles fædre med aberne, har mennesket ikke nogen særstatus i forhold til dyrene. Derfor anses mennesket for at være styret af drifter, arv og miljø, modsat Romantikken, hvor man hævdede at værdier, forestillinger og ideer havde en indflydelse og styring af mennesket. Både Darwins forskning og Nietzsches kritik af kristendommen får indflydelse på litteraturen i det moderne gennembrud, eftersom livssynet tager afstand fra såvel den kristne tro som romantikkens idealisme. Selv om opgøret med den kristne tro og romantikkens idealisme betragtes for at være frigørende, har den også konsekvenser. Den giver nemlig utro og tomhed, da der ikke længere er idealer at stræbe efter eller et sted at drømme sig væk til. Naturalisme og impressionisme er i en litterær sammenhæng tæt forbundet. De to skrivestile tager nemlig udgangspunkt i kravet om objektivitet, modsat naturalismen udtrykker et livssyn og en subjektivitet. impressionismen er en teknik, der anvendes til at omsætte holdninger i praksis.