Der findes forskellige insektgifte i handlen, de fås på Apoteket. Følgende præparater er godkendt af lægemiddelstyrelsen: Prioderm Shampoo, Prioderm Linement, Nix Shampoo.
Start med at vaske håret med almindelig shampoo (uden balsam). Når præparaterne bruges, er det vigtigt, at man følger brugs-anvisningen nøje, og at mængden af shampoo svarer til mængden af hår. Lusemidlet skal sidde længe i håret. Brug minutur.
Behandlingen gentages efter 8 dage.
Dagen efter behandlingen kontrolleres om lusene er væk eller døde. Herefter kontrolleres håret med jævne mellemrum for eventuelle æg og lus.
Hvis man ikke er lusefri efter 2-3 behandlinger, bør man søge råd hos sundhedsplejerske eller læge.
Kæmning.
Man kan imidlertid også benytte en giftfri metode til bekæmpelse af hovedlus, nemlig den mekaniske bekæmpelse af lus.
Til metoden skal man bruge almindelig tættekam eller et specielt sæt, der kan købes på apoteket, almindelig shampoo og balsam, køkkenrulle og evt. en lup.
Brugsanvisning:
A: Håret vaskes med shampoo, balsam puttes i håret efter endt hårvask. Balsam skal ikke skylles ud.
B: Håret kæmmes med tættekam fra hovedbund til hårspids. Det kan være en fordel at begynde med baghovedet og lave skilninger med et par cm’s mellemrum og redde ud til begge sider Herefter kæmmes hele hårbunden igen forfra.Til slut kæmmes hele håret bagfra mod panden. Check tættekammen for lus mellem hvert strøg, og tør den af med køkkenrulle. Brug eventuelt en lup.
Det er gratis at oprette en konto