Mit liv med slag

Jeg husker tydeligt de stille kolde nætter efter han var gået, hvor jeg sad der helt alene med blod over det hele. Det var i det gamle hus som lå bag ved det nye. Omme hvor ingen kunne høre eller se noget. Det var omringet af træer som holdte øje med alt der skete. Det lille mørkegrå hus er nu revet ned, men jeg ser det stadig for mig når jeg køre forbi.

Det var mandag d. 12 september 2005, jeg var 5 år. Det var lidt over 3 uger siden at mor døde, og jeg forstod det hele. Hvad jeg ikke forstod var det der skete den dag. Min far ændrede sig og det var som om det skete fra det ene øjeblik til det andet. Han blev sindssyg. Han havde den dag taget mig i den ene arm, løftet mig op og rusket voldsomt i mig med et udtryk i øjnene som skreg totalt vanvid. Et monster man ikke kunne styre. Hans monster havde tager over, og det gjorde min også. Bare ikke den dag. Det var som om han bebrejdede mig for hendes død og siden den dag havde han pint mig. Som en anden slave, der havde snydt med arbejdet.