Planter indeholder to former for klorofyl (klorofyl a og b). Der er dog mest af klorofyl a. Klorofylmolekylerne er afgørende for, at planterne kan udnytte de energirige stråler fra solen. Når strålerne rammer klorofylmolekylerne, absorberes strålerne med en bølgelængde på 400-450 nm (blåviolet lys) og på 650 til 680 nm (rødt lys). Klorofyl b opsnapper bølger med en lidt større bølgelængde. Både klorofyl-a og klorofyl-b reflekterer det grønne lys. Derfor opfatter vi bladene som grønne.
De absorberede stråler sætter sig i thylakoiderne (kloroplasternes menbransække), og en serie af reaktioner gå ri gang, som til sidst fører til dannelse af kemisk energi i form af ATP og NADPH. Selve opsamlingen af lysstrålerne sker i de to centre, fotosystem 1 og fotosystem 2. Begge centre indeholder en masse klorofylmolekyler, de virker som antenner og indfanger strålerne. Antenneklorofylet akkumulerer den opsamlede strålingsenergi og leder den til et central placeret klorofylmolekyle, og det sætter en række reaktioner i gang.
Hos plantearterne i dag starter reaktionen i fotosystem 2. Det sker ved at den opsamlede strålingsenergi fra antenneklorofylet overføres til to elektroner fra det centrale klorofylmolekyle. De to elektroner bliver så energirige at de vrister sig løs fra klorofylmolekylet. Herefter fører frigivelsen af elektroner fra klorofylet en spaltning af et vandmolekyle med sig efter følgende reaktion:
Det er gratis at oprette en konto