Stammer ligesom folkeviserne fra middelalderen og opstod som mundtligt overleverede fortællinger.
Er i familie med folkeviserne og minder tematisk meget om dem.
Den væsentligste faktor, der adskiller folkeviserne og folkeeventyrene er formen.
Folkeeventyr er en del af den episke genre
Man kan dele folkeeventyrene op i to grupper:
Trylleeventyr: Ligner trylleviserne, indeholder overnaturlige elementer, omhandler ofte overgangsfasen.
Skæmteeventyr: Humoristiske eventyr, der gør grin af de fine folk i samfundet.
Typiske træk for folkeeventyr:
Ubestemt tid og sted
Personerne er arketyper: de repræsenterer nogle bestemte egenskaber
Formelsprog/ faste vendinger: Eks. ”Der var engang” ” de levede lykkeligt…”
”Syrebadsteknik”
Magiske tal: 3, 7, 9, 13
Folkeviser
Folkeviserne stammer fra middelalderen, hvor de blev brugt som underholdning ved adelens fester.
Middelalderen
Brydningstid
Splittelse mellem
Den gamle mytologiske tro og overtro (polyteisme (mange guder) og overtro) nordisk guder - græske
Den nye kristne tro (monoteisme) en gud.
I folkeviserne er det den gamle overtro, der kommer til udtryk, hvilket viser, at den stadig var dominerende blandt folket.
Kendetegn ved folkeviserne:
Genre:
Episke digte. Episk udtrykker en fortælling.
Sproglig stil:
”Syrebadsteknik”: Alt det overflødige er skåret væk, man får kun præsenteret de dramatiske højdepunkter. panoramisk
Mange faste vendinger / klicheer
Typiske temaer:
Problemer med slægten kontra individet. Individet bliver selvstændig og vil følge sine drømme
Det er gratis at oprette en konto