Folkeviseforfattere
Folkeviser
Folkeviserne er stor kunst. De fortæller
om levet liv, om konflikter, sammenhold,
troskab, skæbne, kærlighed i et
samfund af en helt anden struktur end
det nuværende – og dog samme sted.
Afsættet til drøftelser af det almenmenneskelige
og det kulturbestemte er oplagte.
Men først og fremmest skal viserne
læses og opleves umiddelbart. “Der
er så mange i Danmark, som alle vil
herrer være”. Denne og mange andre
faste vendinger skriver vi tilbage til
middelalderens folkeviser. Om end ordene
er nedfældet senere, får eleverne
gennem læsning af folkeviserne et ganske
nuanceret billede af, hvilke emner
middelaldermennesket lod sig underholde
med – og var optaget af; stridigheder
om ejendom og magt, konflikten
mellem individuelle ønsker og slægtsinteresser,
som fx i “Ebbe Skammelsøn”.
Eller, som det indledende vers fra visen
om mordet på Erik Klipping; fortællingen
om historiske begivenheder. I
folkeviserne møder vi både den historiefortællende
digtning og den fabulerende
digtning, om end den skildrer
en genkendelig verden, som fx i ridderviserne.
Universet i middelalderens trylleviser
er os ikke fremmed. Vi kender
mange af historierne fra gendigtninger i
bl.a. H.C. Andersens eventyr, og de er
nøgler til senere litteratur, ikke mindst
hos Ewald, Baggesen, Oehlenschläger
og andre i 1800-tallets litteratur. I folkeviserne
Det er gratis at oprette en konto