Troskab: analyse af Comte-Sponville og H.C. Andersen

Troskab kan defineres på mange forskellige måder, og ud fra mange forskellige synspunkter.

I de fleste ordbøger hedder definitionen; ”det at være tro mod nogen eller noget”, hvilket jo i og for sig ikke er særlig vanskeligt, at forstå meningen i.

Men så alligevel. Hvis prøver vi sætter os selv ud over denne enkle, faglige ordbogsformulering så kan ordet og emnet troskab faktisk give bredt delte synspunkter og holdninger.

I sin tekst ”troskab”, gør André Comte-Sponville sig tanker om begrebet troskab, og hvad dette indebærer. Han siger, at det er troskab der skaber værdier og dyder. Uden troskab ville ingen ideologier give mening og retfærdigheden ville ikke være retfærdighed. For hvad er en ideologi hvis man ikke er den tro? Blot en tanke uden værdi?

Denne holdning kan man nok kalde for hans grundlæggende definition at ordet troskab.

Med dette synspunkt i baghovedet, bevæger han sig nærmere ordbogens troskabs tanker: parforholdet – det at være tro mod nogen.

Han siger, at troskab i sig selv ikke betyder noget hvis det blot består i ” (...) – en gensidig eksklusiv – ret til at bruge den andens krop.” (l. 11 – 12, s. 4). Han mener ikke at troskab skal være, at man kun begærer ét andet menneske. Man har jo også flere venner end blot én og det er jo ikke fordi man ikke er tro mod sine venner af den grund. Han nævner som en mulig grund til denne meget udbredte holdning om kun at være tro mod én person, at det giver en tryghed, at det er lettere at leve i troskab til en enkel end at leve i en slags uvished med flere. Og måske det netop er denne uvished som får A.C.S. til at sige, at sandheden er en større og vigtigere troskab end den før nævnte fysiske eksklusivitet.