Jeg sad stille på min seng og kiggede ud i luften. Tankerne fløj rundt inde i mit hoved. Der bar stadig en time til at min far ville komme hjem. Udadtil virkede han helt normalt, men så snart han satte foden ind for husets fire vægge, var det som om, at han blev forvandlet til et uhyre. Hele min krop var blå og gul, efter de slag jeg havde fået hver dag, de sidste seks måneder. Jeg var drænet for føde og væske. Jeg havde ikke fået andet end ris og lidt vand hver anden dag det sidste lange stykke tid.Lige efter min mor gik bort, var han medfølende, men det stoppede, da han begyndte at drikke uafbrudt. - ikke én eneste dag, kunne han gå uden at have alkohol i blodet. Han druknede sine sorger i vodka og bajer. Brugte alle vores penge op på sig selv, og sine behov. Jeg måtte gå i det samme lasede tøj, i de samme nedslidte sko og i den samme kolde sommerjakke, som jeg havde fået af min mor sidste sommer, få uger før hun gik bort. Skole var ikke min stærke side, da der ikke skulle mere end et par blikke til, at få mig ned. Alle folk havde de samme medfølende blikke, når de. Så mig. Det var som om de havde ondt af mig, men jeg var en stærk pige, jeg behøvede ikke andres hjælp. Min far havde tømt huset for alt hvad der mindede ham om min mor. Det eneste minde der var tilbage, var den lille fine sommerjakke, og en sløv urtekniv.Jeg havde gennemtænkt det hele de sidste par uger. Efter klokken havde slået tolv, om blot ti minutter, ville der ikke længere være nogen Isobel. Jeg havde taget min smukke, hvide silke natkjole på, som skulle være den jeg havde på, når jeg rejste op til min mor. Inderst inde håbede jeg, at det skulle være min far, det uhyre, der ville finde mig, død. Så kunne han se hvor ondt havde gjort mig. Jeg gik på mine bare fødder, hele vejen op på loftet, hvor min mor og jeg havde lavet huler da jeg var et lille barn. Jeg savnede hende helt umenneskelig meget. Jeg satte mig helt lydløst op af en stolpe, som skulle holde taget oprejst. Jeg gled mine spinkle fingerspidser hen over min tydelige rygrad, som lige så fint, stak ud gennem min blege hud. Jeg slog øjnene over på det store tikkende egetræs ur, som nærmede sig den endelige tid. Jeg havde ventet på dette øjeblik i flere måneder nu. Aldrig havde jeg gjort så meget som en flue fortræd, udover mig selv, selvfølgelig. Jeg havde gennem seks måneder skåret i mig selv. Lige, flotte ar, var placeret overalt på min krop. - Håndled, lår, hofter, arme, ja stort set alle tænkelige steder, men aldrig havde jeg skåret mig selv i halsen, som jeg havde i sinde, at gøre om lidt. Uret slog sine tolv slag. Jeg tog den kolde, rustende kniv op til halsen uden tøven, og knugede billedet af min mor og jeg i den anden hånd. Tårerne trillede ned ad mine blege kinder. Jeg klemte øjnene hårdt sammen, og skar. En dyb flænge bliver plantet på min hals, det piblede ud med blod. Jeg faldt sammen, og ramte jorden hårdt. Jeg kunne endda mærke blodet sive ud gennem mine sprukne, tørre læber. Mine øjne blev fjernere og fjernere, lige inden alt blev sort.
Det er gratis at oprette en konto