FaktaDette danske essay ”Skal vi være venner? ” er skrevet af den danske gymnasie elev Sofie Vestergaard. I 2002 udskrev Læger Uden Grænser og Dansklærerforeningen en essaykonkurrence med overemnet ''Mennesker på flugt''. Sofie Vestergaard vandt konkurrencen med sit essay ''Skal vi være venner?' Genren er essay.
AnalyseReferat
Sofie Vestergaard er et godt og velopdraget menneske, der tænker og gør alt det bedste for, at det bliver en bedre verden at leve i. Hun tænker meget på alle andre end lige sig selv f.eks. S.1, L.1-2 ”Jeg ser mig selv som et godt menneske. Jeg drikker helst økologisk mælk og er imod de store svineproducenter”. Hun ser sig selv som et meget politisk menneske f.eks. S.1, L.6-9 ”Jeg kan se ud over min fregnede næsetip og har overskud til dem, der er svagere end mig. Alt i alt ser jeg mig selv som et politisk korrekt menneske”. Det er i hvert fald sådan som hun ser sig selv på, men er det virkelig sådan hun er?
Analysering
Det er tydeligt at se, hvordan Sofie prøver at fortælle os, at vi skal blive bedre til, at sammenarbejde sammen både sorte og hvide f.eks. S.1, L.21-24 ”Jeg er overbevist om, at de ting vi ser i aviser og fjernsyn kun er de værste nyheder og fryder mig over solstrålehistorierne – integrationen kan virkelig lykkedes, når bare begge parter gør en indsats”. Efter den sætning kunne det godt tyde på, at Sofie så vort land som lidt racistisk og dømmende f.eks. S.1, L10-12 ”Når et kommer til ”de fremmede” – alle indvandrerne og flygtningene – kan jeg se al mulig grund til at lukke dem ind i mit land”. Det med at kalde indvandrerne og flygtningene for ”de fremmede” er et ondt og dømmende ord, for de er også mennesker som alle andre, og de er ikke anderledes bare fordi de har en anden hudfarve eller kultur. Folk går rundt med rigtig mange fordomme om dem, og alligevel går de rundt og gemmer det f.eks. S.2, L.9-13 ”Måske er det derfor han altid stopper bussen flere meter fra dem, beder dem om at stå der, hvor bussen holder, mens han konsekvent tjekker deres buskort – selvom de står der hver dag”. Selvom man ser sig selv som et fair og godt menneske, er man så virkelig så hellig, som man tror? F.eks. S.3, L.3-6 ” Efter 3 minutter kommer det lammende spørgsmål, der får mig til at tvivle på min godhed: ”Hvorfor er det så svært at få flere venner i Danmark? Når jeg siger hej, kigger de ned i jorden." Jeg vil regne med at essayet er skrevet til en meget åben målgruppe, da hun både blander noget af det politiske ind i det, men dermed forklarer hun også, hvordan vi alle i Danmark har en indflydelse på hvordan andre af de ”fremmede” ser på os f.eks. S.2, L.21-33 ”I min landsby taler man ikke med dem man ikke kender, og hvis man gør er det kun upersonlige spørgsmål”. Det er i nutidens Danmark, som essayet er skrevet på f.eks. S.3, L.66-69: ”De får en seng under tag, som ikke er truet af bombenedslag, et køleskab, hvis indhold kan fylde maverne. Men der er også alt. Er det ikke på grund af de materielle goder der er kommet? ”. Tiden har nok ikke en så stor betydning, altså det skal jo selvfølgelig passe til, hvad hun skriver om indvandrernes og flygtningenes ophold i Danmark.
Det er gratis at oprette en konto