Alarmen ringede. Klokken var 05:15, jeg vågnede som et sæt, ”Det den 5. maj 2013, dagen hvor jeg skal konfirmeres” sagde jeg til mig selv, og havde allerede en underlig mavefornemmelse.
Alle pigerne i klassen, havde længe snakket om, hvor meget de glædede sig til at ligne en prinsesse i den hvide kjole, med opsat hår, ligesom man normalt ser dronningen i fjernsynet. Alle undtagen mig. Jeg hadede kjoler, og jeg hadede opsat hår. Jeg var som en modsætning til pigerne i klassen. De tænkte kun på smukke kjoler, opsat hår, et såkaldt naturligt look og ikke mindst en hyggelig fest med familien, mens jeg udelukkende tænkte på hvorfor kjole? Bukser er da pænere. Naturligt look? Nej, jeg forlader i hvert til fald ikke mit værelse, uden min makeup er lagt perfekt. En hyggelig fest med familien? Så længe jeg får en masse penge, så det fint. Jeg er stort set ligeglad med min konfirmation, så længe jeg får nok penge til den nye IPhone 4S, der lige er kommet på markedet, og ikke mindst, nogle nye MAC- produkter.
Klokken blev 08:00, og jeg kom i kjolen, eller rettere sagt min søster [NAVN B] tvang mig i den. Hun er som mit idol. Hun er den kvinde jeg ser op til, naturlig smuk og har en trænet krop. Jeg er på vej op på mit værelse for at gøre makeuppen klar, da hun råber ”[NAVN A]? på en spørgende måde. Jeg kigger irriteret tilbage ”Hvad vil du nu? Jeg er altså på vej op for at lægge min makeup, så vi kan komme af sted!”, ”Hvorfor lægge makeup? Vis dig fra din naturlige side [NAVN A]! Prøv og tænk på dem, der ikke engang ved hvad skønhedsprodukter er!”, svarede hun som om hun regnede med at jeg ville lade vær og gå tilbage. Jeg gik videre og sagde muggent til hende ”Det kan da godt værre! Men det dem, og ikke mig”.
Det er gratis at oprette en konto