Mareridt

’’Prøv at fortæl hvad der skete i dit mareridt, Mandy’’. Ehm… Jeg kommer hjem, og det ser umiddelbart ikke ud til at der er nogen i stuen. Jeg går oven på og ser ind på min lille brors værelse, hans fjernsyn er tændt. Jeg går der ind og, øh… ser at han ligger i sin seng. Jeg beder ham om at skrue ned for fjernsynet, men han svare ikke. Jeg, jeg tror bare han er faldet i søvn, så jeg går hen og rusker i ham. Men da.. Jeg vender ham om er han smurt ind i blod’’. ’’Jeg hører en mande stemme råbe ’’hvor er hun?!’’ min mor skriger. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, så jeg ligger jeg mig ned under sengen. Min mor og ’’ham’’ kommer ind på værelset. Jeg kan høre min mor græder. Han skubber hende ned på gulvet, hun kigger ind på mig… også, også myrder han hende. Han kigger ind under sengen og smiler til mig og siger ’’jeg gjorde det for os, nu kan vi være sammen for evigt’’. ’’Og hvad sker der så?’’ ’’ Så vågner jeg som jeg altid plejer.’’ Mrs. Porter nikkede. ’’Som jeg har sagt før så genoplever man virkelige hændelser igennem mareridt. Det er helt normalt’’. ’’Jeg ved det, jeg troede bare jeg havde sluppet af med dem, jeg har ikke haft dem i over et år’’. ’’Mandy, husk på det kun er fire år siden du mistede din familie, det kommer til at tage længere tid at komme sig over sådan en tragedie. Du klarer det utrolig flot. Tænk på ham som noget du selv har opfundet. Han blev fanget og sidder bag tremmer, han kan ikke gøre dig noget. Du skal ikke være bange. Minderne om den nat vil komme og gå, de vil blive utydeligere med tiden. Men du vil aldrig glemme dem. Ligesom du heller aldrig vil glemme i morgen aften’’, sagde mrs. Porter og smilede. Mrs. Porter havde været Mandy’s psykolog de seneste fire år. Mandy smilede til hende. ’’Nå, fortæl mig så hvad farve er din kjole?’’ ’’Den er lilla’’.I morgen aften skulle Mandy til High School afslutnings bal.Mandy stod ude på badeværelset og kiggede sig selv i spejlet, hun glædede sig til i aften. Bare glemme alt hvad der var sket, og nyde livet for en gangs skyld. Lisa, hendes tante kom ind på badeværelset, ’’du ser smuk ud’’. ’’Tak’’. Det ringede på døren. ’’Han er her’’, smilede Mandy. Lisa smilede hun tog et sjal frem og rakte det til Mandy. ’’Jeg ved, hun ville have ønsket du havde det på’’.’’ Jeg ved ikke… hvad vis jeg mister det eller noget.’’ Sjalet havde været Mandy’s mors. Lisa gav Mandy sjalet på og smilede, ’’hun ville have været så stolt af dig’’. ’’Jeg går ned og siger til Mike at du næsten er klar’’. Mandy kiggede sig selv i spejlet og smilede. Så gik hun ned ad trapperne. Mike, hendes kæreste stod i indgangen sammen med hendes onkel og tante. ’’Wauw, du ser smuk ud’’, sagde han. ’’I lige måde, det klæder dig med jakkesæt’’. De grinede. ’’Mor jer godt’’, sagde Lisa. Hej hej. Mandy og Mike hoppede ind i limousinen som de sammen med deres venner havde lejet. De sad alle der inde. Melissa og Aaron som var sammen, og Brenda og Lawrence som var sammen.