Analyse af Adda Djørups novelle 'Grimasser'

Sorg er noget alle oplever gennem deres liv og er en normal ting at føle. Når én, vi elsker dør, eller når vi mister noget værdigfuldt, starter der en sorgproces som reaktion på tabet. Nogle gange er det svært at håndtere situationen, og nogle ville have det svært ved at kunne finde en grimasse, der passer situationen. Sådan har jeg-fortælleren det, i Adda Djørups novelle ”Grimasser” (2015), grundet hun skal stå for sin fars begravelse. Hun har ikke den ringeste anelse om, hvordan hun skal håndtere tabet af sin far, da det i nuet synes nærmest uvirkeligt.

Vi følger en ung kvinde gennem novellen, der har mistet sin far. Hun har ikke et tæt forhold til sin far, men bliver stadig ramt da hun mister ham. Hendes forhold til faren er hårdt for hende: ”Hvordan sørger man over Gud?” (Side 33, linje 6-7) Gud er udødelig, alvidende og almægtig. Dette er grunden til at hun ikke ha r den mindste ide om, hvordan hun skal håndtere tabet af sin fader, da det for hende i nuet synes nærmest uvirkeligt. Det kan virke lidt ironisk, på den ene side kalder hun ham en skid og snakker om hans briller til 10 kr. På den ene side så sammenligner hun ham med ”gud” som er en meget stor og magtfuld person. Hun kan dog også mene det, som at han var lidt dominerende. Som vi kommer mere ind i teksten, indser vi, at hun ikke kender sin far så godt. Hun ved ikke meget om ham, men gennem perioden hvor hun skal planlægge hans begravelse, lærer hun ham at kende, og får en bedre forståelse for hvem han var som person. Hun lærer, at han er meget social, vellidt og lidt af en scorekaj: ”Der var et par naboer, nogle venner og tre for mig ukendte kvindemennesker i halvtredserne” (Side 37-38, linje 25-1) Han har haft noget kørende med tre, måske flere kvinder på en gang. Kvinden vil gerne lære sin far mere at kende: Jeg fik lyst til at sætte tænderne i en hård pære” (Side 37, linje 4-5) Pæren er altså et symbol på faren. Hun vil gerne ”sætte tænderne i pæren”, hun vil gerne lære mere om ham. Hun er ikke klar til at tage hjem, da hun endnu ikke har lært ham bedre at kende. Vi bliver præsenteret for nogle af de ting, der er skyld i hendes ambivalente følelser overfor sin far, og også hvordan hun har taget afstand fra sin faders bedrifter. Hun ser ned på faderens samlermani og hans ateistiske væremåde, men trods alt dette så er det stadig hendes far, og han er knyttet til hende, da man altid vil have et form for forhold til sine forældre.